tag:blogger.com,1999:blog-30357816240504173012024-02-19T09:40:05.128+01:00Jørgen ToldstedLidt af hvert - og mest om ledelse.Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.comBlogger53125tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-46272469036449765482012-10-01T13:36:00.000+02:002013-05-07T12:15:41.745+02:00Persondataloven overtrædes i vidt omfang<br />
Fornylig oplevede jeg til et seminar, at mange virksomheder - herunder også offentlige myndigheder - overtræder persondataloven i forbindelse med orientering af fagforening ved personalesager som afskedigelse mv. Mange steder sendes opsigelsen rutinemæssigt til den forhandlingsberettigede fagforening.<br />
<br />
Det er kun tilladt at videregive rent neutrale informationer (f.eks. at en medarbejder er opsagt) forudsat, at dette kræves i henhold til overenskomsten. Det er derimod ikke tilladt at videregive negative informationer (som f.eks. årsag til afskedigelse) eller andre personfølsomme informationer (som f.eks. personnummer) uden udtrykkeligt samtykke.<br />
<br />
Se f.eks. <a href="http://www.datatilsynet.dk/afgoerelser/arkiv-over-afgoerelser/artikel/videregivelse-af-oplysninger-om-ikke-medlem-til-fagforening-ved-opsigelse/">denne afgørelse fra Datatilsynet</a>.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<br />Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-5736482003335382582012-09-17T13:33:00.000+02:002012-09-17T13:33:16.084+02:00Målrettethed er en kende overvurderet<br />
Vi skal ikke lede længe efter lovprisning af målrettethed både på det personlige og professionelle plan. For nylig læste jeg i en omtale af en ny bog, at den ville hjælpe mig til at "sætte personlige og professionelle mål, der kan gøre dig succesfuld."<br />
<br />
Ingen tvivl om at målsætning er vigtig - men er det nu også en forudsætning for succes? Jeg kunne mærke en skepsis gnave. En del af den rettede sig mod overbevisningen om, at vi kan påvirke tilværelsen gennem vore valg, men en del af den stillede også spørgsmål ved selve lovprisningen af det målrettede. Jeg gjorde dog ikke mere ved det i den anledning.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjHKKBJltiHUDwb0EildmizXociouve1A4UrTUW4hnAo8v1h47P7ycjmGrhlZyyRzohhR0sb6bo-CzDmiUqIpPsSyvdTQlZuyfJVB1OAkmyFutrDvPv818WZ4Ii_zQS94OYsKP1GRxBT76v/s1600/alice23a.gif" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjHKKBJltiHUDwb0EildmizXociouve1A4UrTUW4hnAo8v1h47P7ycjmGrhlZyyRzohhR0sb6bo-CzDmiUqIpPsSyvdTQlZuyfJVB1OAkmyFutrDvPv818WZ4Ii_zQS94OYsKP1GRxBT76v/s400/alice23a.gif" width="285" /></a></div>
Tilhængerne af 'mål som vejen til succes' ynder at citere <a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Lewis_Carroll">Lewis Carroll</a>, der i "Alice i Eventyrland" lader Alice møde Filurkatten:<br />
<blockquote class="tr_bq">
Så sagde hun "Vil du ikke nok fortælle mig, hvilken vej jeg skal gå for at komme herfra ...?"</blockquote>
"Det afhænger jo en del af, hvor du vil hen," sagde katten.<br />
<blockquote class="tr_bq">
"Det er mig temmelig ligegyldigt..." sagde Alice.</blockquote>
"Så kan det jo også være det samme, hvilken vej du går, sagde katten.<br />
<blockquote class="tr_bq">
"- bare jeg kommer <i>et eller andet sted</i> hen," tilføjede hun som en slags forklaring.</blockquote>
"Åh, det gør du sikkert," sagde katten, "når bare du går tilstrækkelig langt."<br />
<blockquote class="tr_bq">
Det havde den jo ret i, tænkte Alice. (citeret efter Kjeld Elfelts oversættelse, Gyldendal, 1977).</blockquote>
Ingen tvivl om, at dette både er underholdende og dybsindigt. Men at tage det til indtægt for et krav om målrettethed er at gøre vold på historien. Den kunne lige så oplagt tages til indtægt for et modsat synspunkt.<br />
<br />
For nogle uger siden holdt jeg så sommerferie på Azorerne. Med mig havde jeg en bunke nye og gamle artikler, som jeg havde revet ud af aviser og magasiner til senere læsning. En af dem var et interview med <a href="http://www.torbenulrich.com/index.htm">Torben Ulrich</a> fra <a href="http://www.weekendavisen.dk/">weekendavisen</a>. I dette interview kommer Torben Ulrich med mange interessante refleksioner, men jeg bed specielt mærke i:<br />
<blockquote class="tr_bq">
Det er interessant, hvor man går hen, hvis man ikke på forhånd har en målsætning. ... Det er eventyrligt, og det er forunderligt at være i en situation, der er rummelig og ånder og lever. (<a href="http://bibliotek.dk/linkme.php?ccl=lid%3D33578377+og+lok%3D870971">Stig Matthiesen, Boldkunstneren, 17. april 2009</a>).</blockquote>
Her satte han jo netop ord på min skepsis. Og var der ikke også noget om, at mange succesfulde iværksættere havde droppet forretningsplanen (se f.eks. <a href="http://www.business.dk/navne/succesfulde-ivaerksaettere-dropper-forretningsplanen">her</a>).<br />
<br />
Målrettethed er nyttig - specielt, hvis vi har nogle mål, vi gerne vil nå - men succes og lykke kommer ofte af at begive sig afsted uden nødvendigvis at have en målsætning.<br />
<br />Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-77035614437089163272012-09-10T10:31:00.000+02:002012-09-10T10:31:50.242+02:00Tanke om at containe (væren ikke gøren)<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">At <b>containe</b> er et vigtigt begreb psykologisk og ledelsesmæssigt.</span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Det oversættes ofte som 'at rumme stærke følelser', og er en evne til at modtage, holde, bearbejde og returnere følelser, som andre har svært ved selv at rumme.</span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Næste spørgsmål bliver så: <b>hvordan gør man det?</b>
</span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Måske kommer vi tættere på noget brugbart, hvis vi oversætter det med 'at kunne rummes af stærke følelser' eller på nudansk. 'at kunne være i dem'.</span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">På den måde får vi begrebet flyttet fra 'virke-sfæren' til 'være-sfæren'. Så handler det ikke længere om 'hvordan gøre' men om 'at være' - med det mod det nu engang kræver.</span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-91559582301827126752012-04-26T10:55:00.000+02:002012-04-26T10:55:02.166+02:00Strategi<br />
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">En gang om året har jeg sat en dag af til at se på min personlige strategi. Hvad har jeg nået og hvad vil jeg gerne nå i det kommende år? En sådan proces giver anledning til at filosofere lidt over strategibegrebet. Det <a href="http://toldsted.blogspot.com/search/label/strategi">har jeg gjort før</a> og nu er det atter tid.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">En god strategi frembringer en ledende og organiserende
kraft, der hjælper os med at prioritere vores indsats. Strategien beskriver hvordan vi kommer fra, hvor vi er i dag, til, hvor
vi ønsker at være i morgen.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Strategi handler basalt set om at sætte sig mål og planlægge, hvordan
disse mål nås (handlingsplaner med delmål). Mere kompliceret er det ikke. Når der alligevel er skrevet mange tykke bøger om strategi, er det ikke
kun fordi konsulenter tjener penge på at få det enkle til at se svært ud, men også
fordi der er to store faldgruber, når man sætter sig strategiske mål. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Den ene faldgrube er, at man let kommer til at opstille alt
for mange mål. Derved bliver det svært at prioritere og målene bliver ikke den
guideline i hverdagen, som det er hensigten med strategiske mål. Den anden
faldgrube er, at man opstiller målene baseret på en fremskrivning af fortiden.
Man glemmer at forholde sig til betydningen af ændringer i marked, omverden,
organisation, etc.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">For at undgå disse faldgruber kan det være en fordel ind i
mellem at gennemføre en grundigere strategiproces. En sådan proces indeholder
en statusdel, hvor man analyserer hvad man står for (mission og værdier) og
hvad man står i (analyse af organisation og omverden, SWOT), samt en
fremtidsdel, hvor man beslutter, hvad man gerne vil stå for (vision og eventuelle
nye værdier) og analyserer, hvad man kan komme til at stå i (fremtidsscenarier).
Denne strategiproces kan kvalificere arbejdet med mål og handlingsplaner.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 115%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 115%;">Når en strategi implementeres er det en hyppig
misforståelse, at den ’bare’ skal brydes ned i forhold til de enkelte
forretningsenheder. Det er kun muligt i meget homogene organisationer. I de
fleste organisationer vil de overordnede mål være for uspecifikke for den
enkelte forretningsenheder, og disse vil være nød til at lave deres egne
strategier, der skal bakke op om den overordnede strategi. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 115%;"><br /></span></div>Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-6556977147762597752011-09-09T07:32:00.006+02:002011-09-09T07:39:45.408+02:00Alt flyderI onsdags var dagens tekst på min innovationskalender (fra <a href="http://designit.com/">Designit</a>): "Do one new thing a day that you have not done before."<br />
<br />
Det lyder jo ganske fornuftigt - indtil man begynder at tænke nærmere over det! Formålet med forslaget er formentlig at vække os af den sløvhed, vi går rundt i, når vi gentager os selv. Men er der egentlig så mange gentagelser? Havde <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Heraklit">Heraklit</a> ikke fat i en vigtig pointe omkring, at vi ikke kan bade i den samme flod to gange?<br />
<br />
Gentagelsen er en illusion. I mange tilfælde en nyttig illusion, da den sparer os for en masse overvejelser, når forskellen på denne gang og sidste gang er ubetydelig. Så kan vi spare mental energi og multitaske/automatisere. I andre tilfælde er det en farlig illusion, hvor vi fuldstændig overser det nye fordi vi 'downloader' vores erfaring, vaner og tankemønstre på den nye situation. Vi cykler baglæns ind i fremtiden.<br />
<br />
Men i så fald giver kalenderteksten mindre mening. Et mere nyttigt og udfordrende råd kunne i stedet være: "Prøv at lægge mærke til alt det nye, selvom verden umiddelbart ligner sig selv."<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEirnZKA-1XoxZMiwzwFJsceFj7XwdFxuzB5snEWJLXlg0DBaNw_edFuZ48o8fdt4Lpi98dtzDMoaKjFiRGyP5ftUJGI95r-N85xHmaSsUkiHdeFimoXwx4n84ww1EjtExizebbqoUKG0duf/s1600/kalender.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEirnZKA-1XoxZMiwzwFJsceFj7XwdFxuzB5snEWJLXlg0DBaNw_edFuZ48o8fdt4Lpi98dtzDMoaKjFiRGyP5ftUJGI95r-N85xHmaSsUkiHdeFimoXwx4n84ww1EjtExizebbqoUKG0duf/s1600/kalender.png" /></a></div>
<br />Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-2483001011319517952011-02-16T11:47:00.000+01:002011-02-16T11:47:45.240+01:00Vær dig selv og vis dig selvJeg har tidligere under parolerne: Kend dig selv! Vær dig selv! Gør det! blogget om essensen i ledelse: <a href="http://toldsted.blogspot.com/2008/01/verdens-korteste-lederkursus.html">Verdens korteste lederkursus</a>.<br />
<br />
Forleden så jeg på <a href="http://www.mannaz.com/da/artikler/tid">mannaz</a> at <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Rasmus_ankersen">Rasmus Ankersen</a> er inde på det præcist samme med, hvad han kalder verdens bedste ledelsesråd: "Lederen skal være sig selv og vise sig selv. Det kræver, at lederen kender sig selv, og ved, hvad han eller hun er god og dårlig til. Og så skal lederen være tilgængelig og have en naturlig og oprigtig interesse for sine medarbejdere. Man kan kun blive udnævnt til chef - ikke til leder."Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-55131514041303456482011-01-05T18:27:00.001+01:002011-01-05T18:28:30.797+01:00Et årI dag er det et år siden min Anne døde. Hvor kan der dog ske meget på et enkelt år.<br />
<br />
Den første tid var forfærdelig. Alt var gråt og trist. Farverne var forsvundet fra verden. Tak til alle de mange venner, familiemedlemmer, sygehuspersonale m.fl. der holdt modet oppe med venlige ord, kærlige knus, klap på skulderen, besøg, middagsinvitationer, blomster, kager, telefonopringninger, sms’er, breve, mails, hilsner på facebook osv. Det betød alt, også selvom jeg ikke altid havde overskud til at svare tilbage! Jeg kunne leve flere dage på et varmt knus. <br />
<br />
En særlig stor tak til sognepræst <a href="http://www.praestevang.dk/Pr%C3%A6sterne.aspx">Anne Boye</a>, der bisatte Anne. Hun var (og er) rigtig god at tale med. I det hele taget var det dejligt at komme i kirken og lade tårerne stille trille.<br />
<br />
Jeg følte mig på en balancegang mellem katharsis og kollaps. En dag læste, græd og glædede jeg mig over vore gamle kærlighedsbreve. Hvor frigør kærligheden dog mange kreative kræfter! Smerten ved minderne føltes på en gang 'rensende' og som en hammer i hovedet.<br />
<br />
Heldigvis håndterede jeg savnet og sorgen på en god måde. Jeg flygtede ikke, men tog smerten løbende i de små bidder, som jeg kunne magte. Freud siger vist et sted noget i retning af, at ved hver erindring om det tabte skal man tage afsked og indkassere noget smerte. Det passer fint på min sorgproces. Og det var meget konkret: I en periode havde jeg som mål at smide en ting ud hver dag.<br />
<br />
Jeg havde stor hjælp af samtalerne med psykolog <a href="http://www.cancer.dk/Hjaelp+viden/raadgivning/kraeftraadgivninger/Region+Hovedstaden/I+Kraeftraadgivningen+i+Hilleroed+moeder+du.htm">Jeppe Nilau</a> fra <a href="http://www.cancer.dk/Hjaelp+viden/raadgivning/kraeftraadgivninger/Region+Hovedstaden/hilleroed/">Kræftrådgivningen i Hillerød</a>. Specielt var det interessant og nyttigt at arbejde med mine drømme, der var ganske heftige den første tid.<br />
<br />
Senere havde jeg stor glæde af <a href="http://www.cancer.dk/Hjaelp+viden/raadgivning/kraeftraadgivninger/Region+Hovedstaden/grupper-efterladte.htm">sorggruppen</a> hos Kræftens Bekæmpelse. Jeg følte ikke længere, at jeg kunne besvære venner og familie med min sorg, men jeg havde stadig et stort behov for at tale om den. Så var det dejligt at møde ligestillede og dele erindringer og smerte.<br />
<br />
Langsomt erobrede jeg mit liv tilbage. Og vores hjem blev stille og roligt mere og mere mit hjem. Fyldt med gode minder. Smerten og krampegråden forsvandt ikke, men der blev længere i mellem.<br />
<br />
Og så kom kærligheden! Til Annes bisættelse sang vi Holger Lissners dejlige salme ”<a href="http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/552">Nu har du taget fra os</a>” DDS 552, hvor de sidste linier lyder:<br />
<blockquote>Du gir os nye kræfter.<br />
Du knytter nye tråde.<br />
Og hvad så sker derefter,<br />
må komme af din nåde.</blockquote>Nu fik jeg også lov til at mærke nåden. Det var egentlig inspireret af Anne, som altid havde sagt, at hun håbede jeg fandt en anden, hvis hun faldt bort. Det havde jeg syntes var et underligt emne, men nu var jeg glad for, at hun havde sagt det. Jeg kunne mærke, at det ville gøre mig godt at mærke forelskelse og kropskontakt. Men jeg regnede ikke med, at det var noget, der kunne ske så hurtigt som det skete.<br />
<br />
Jeg mødte Helle - og blev forelsket. Det var underligt at mærke, at kroppen kunne rumme både sorg og forelskelse på en gang. Jeg kunne stå og græde og glædes i løbet af det samme brusebad.<br />
<br />
Og nu sidder jeg så her et år efter. Helle er flyttet ind, jeg kan mærke trangen til at komme ud på arbejdsmarkedet igen og til sommer er jeg (om alt går vel) færdig med min master i organisationspsykologi. Minderne, savnet og smerten er der stadig - og vil altid være der. Og Anne vil jeg heldigvis altid have med mig.Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-76974235647524969052010-01-28T09:24:00.002+01:002010-01-28T09:27:09.270+01:00Rynker på sjælen - opgaver i sorgenDer er skrevet masser af kloge og rigtige ord om sorg, herunder om smerten, vreden, tomheden, savnet, minderne etc. Ved siden af alle disse følelser oplever jeg - og formentlig også andre sorgramte - at stå med nogle konkrete ’sorgopgaver’, hvor jeg lige nu gennemlever mindst tre:
1. Forstå virkeligheden
Min krop kan ikke forstå/acceptere, at en så radikal og ultimativ ændring kan finde sted fra den ene dag til den anden. Selvom jeg intellektuelt, filosofisk og religiøst kan ’forstå’ døden, så oplever jeg, at kroppen kæmper imod. De første dage i form af, at verden var surrealistisk: Anne kunne jo ikke forsvinde fra verden uden alt andet, inkl. jordens rotation, også burde stoppe. Senere som en hyppig følelse af at være i en drøm, som jeg snart vil vågne af.
Forståelsesopgaven har fyldt det meste den første tid. Selvom den formentlig senere klinger af til fordel for andre ’sorgopgaver’, så vil den være med mig længe. Jeg talte for nylig med en kvinde, som endnu tog sig i at ville dele en god historie med sin mand, trods han døde for 7 år siden.
Jeg oplever at de bedste redskaber i denne opgave er tårerne, nattens drømme og vreden mod livet/Gud.
2. Forstå mig selv
Jeg er for altid blevet en ’anden’ person. Sorgen vil være en fast del af min bagage: jeg har fået rynker på sjælen. Det er vigtigt for mig, at undersøge, hvilke ændringer af mit selvbillede dette giver anledning til. Desværre ligger svaret vist ikke lige om hjørnet.
3. Opfinde livet på ny
Selvom jeg ikke rigtig orker at tænke på fremtiden, er der masser af spørgsmål, der trænger sig på: Hvilke vaner vil jeg holde fast i? Hvordan skal hjemmet indrettes? Vil jeg blive boende? Jeg skal simpelthen opfinde mit liv på ny, og herunder vælge, hvad jeg vil holde fast i fra mit forrige liv, og hvad jeg vil give slip på.
Påtrængende er forladthedsfølelsen og ensomheden: Hvordan får jeg dækket mit behov for at give og modtage kærlighed, omsorg, anerkendelse, knus/kropskontakt, seksualitet, etc. - når min vigtigste kilde til at vederkvæge denne tørst er tørret ud?Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-29264486644473999922010-01-17T19:30:00.007+01:002010-01-17T19:58:43.491+01:00Hjemløs er min længsel<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilrkPhxK_uh9Fw6VJqjXjj5pxTjnaejl8epBf5tHKQnbyeXOSHcuR0GhvjZwvypOXOfEZAMnxXnNFY_VNaBFR_tSPnazzwGm-zIFxqk42hc84rz17hjvd1PF7uRf5-tChGXVV8ukJnH0tE/s1600-h/anne.bmp"><img style="MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 193px; FLOAT: right; HEIGHT: 200px; CURSOR: hand" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5427784297615968594" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilrkPhxK_uh9Fw6VJqjXjj5pxTjnaejl8epBf5tHKQnbyeXOSHcuR0GhvjZwvypOXOfEZAMnxXnNFY_VNaBFR_tSPnazzwGm-zIFxqk42hc84rz17hjvd1PF7uRf5-tChGXVV8ukJnH0tE/s200/anne.bmp" /></a>
<div><span style="font-family:arial;font-size:85%;">En af årets første dage døde min elskede hustru Anne Arentoft efter kort kamp mod kræften. Jeg har endnu ikke helt fattet at det virkelig er sket.</span></div>
<div><span style="font-family:Arial;font-size:85%;"></span></div><div><span style="font-family:Arial;font-size:85%;">Undervejs i sygdomsforløbet havde jeg stor glæde af <a href="http://sv.wikipedia.org/wiki/Lars_Bj%C3%B6rklund">Lars Björklund</a>s vidunderlige "<a href="http://www.adlibris.com/se/product.aspx?isbn=9171956433">Modet att ingenting göra</a>" (findes også <a href="http://www.saxo.com/dk/item/lars-bjoerklund-mod-til-at-goere-ingenting-haeftet.aspx?authorid=26531">på dansk</a>). Et digt herfra beskriver meget godt mine nuværende følelser:</span></div>
<div><span style="font-family:Arial;font-size:85%;"></span></div><div><span style="font-family:Arial;font-size:85%;"><blockquote><span style="font-family:Arial;font-size:85%;">HEMLÖS</span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;">Höstens färger</span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;">går mot grått</span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;">Din frånvaro</span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;">finns i varje steg</span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;">Oavbrutet</span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;">är du inte här</span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;">Hemlös</span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;">är min längtan</span>
</blockquote></span></div>Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-2313666352688402512009-10-15T09:53:00.000+02:002009-10-15T09:53:11.312+02:00Ledelse af primadonnaer 2/2<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Udfordringerne ved ledelse af primadonnaer (primadonnabegrebet er uddybet i en <a href="http://toldsted.blogspot.com/2009/09/ledelse-af-primadonnaer-12.html">tidligere blog</a>) er de klassiske (motivation, fastholdelse, retningsgivning, samarbejde, udvikling, etc.), men de er større end normalt. Der er derfor behov for en betydelig ledelsesindsats og et stort omfang af opmærksomhed rettet mod både primadonnaen selv, men også den øvrige organisation. Man skal <em>ville</em> mulighederne, så man orker udfordringerne.</span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:Arial;"><span style="font-size:85%;">Formel autoritet har ringe effekt og trusler, kæft, trit og retning virker slet ikke. Men, der er en række værktøjer, som er centrale (med inspiration fra </span><a href="http://www.businessforedrag.dk/foredragsholdere/fd/Alle_foredragsholder/Lars_Goldschmidt-1/"><span style="font-size:85%;">Lars Goldsmidt</span></a><span style="font-size:85%;">, ”Ledelse af primadonnaer ” i ”</span><a href="http://www.saxo.com/dk/item/hvor-svaert-kan-det-vaere-haeftet-2.aspx?searchkeyword=hvor+sv%e6rt+kan+det+v%e6re&searchurl=%2fsearch%2fsearch.aspx%3fkeyword%3dhvor%2bsv%25e6rt%2bkan%2bdet%2bv%25e6re%26pagemodule%3dfront"><span style="font-size:85%;">Hvor svært kan det være? – dilemmaer i videnledelse</span></a><span style="font-size:85%;">”, 2005.):</span></span>
<ul><li><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Faglige argumenter</span></li><li><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Udfordrende mål</span></li><li><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Konflikthåndtering</span></li><li><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Personligt eksempel</span></li><li><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Italesættelse og respekt</span></li></ul><span style="font-family:arial;font-size:85%;"><strong>Faglighed</strong></span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Lars Goldsmit skriver direkte: ”Fagligheden er ofte det eneste hul gennem primadonnaens kommunikations-filtre.” Det er en stor udfordring for ledere med anden faglig baggrund.</span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;">
<strong>Udfordrende mål</strong>
Primadonnaer kan tændes af udfordrende mål, og af det faktum, at netop de er uundværlige for at kunne nå målet. De kan lide at overgå sig selv.
<blockquote>”Primadonnaer skal ledes med fokus på produktet og retningen. En leder, der
arbejder med primadonnaer, må gerne være meget krævende og streng! Han/hun må
gerne være diktator på det faglige niveau og sige, at ”Jeg ved du kan (…) nej,
du SKAL gøre det bedre!”
<a href="http://www.jyske-opera.dk/dk/presse/cv-er/person/giordano-bellincampi.html"><span style="font-size:78%;">Giordano Bellincampi</span></a><span style="font-size:78%;">, operachef og dirigent.<span style="font-size:78%;"></span>
</span></blockquote>
<strong>Konflikthåndtering</strong>
Der er ofte konflikter omkring primadonnaer. Disse skal håndteres aktivt.
<strong>Personligt eksempel</strong>
Mange ledere kan identificere sig med - og forstå - primadonnaen gennem deres egne primadonnatræk. Lars Goldsmidt skriver: ”Mange ledere har primadonnatræk (som de har styr på, hvis de gode ledere).” Gennem lederens personlige eksempel kan positiv adfærd demonstreres og muligheder/udfordringer ved at styre sine primadonnatræk kan italesættes.
<strong>Italesættelse og respekt</strong>
Det skal være klart, at alle medarbejdere er værdifulde og at asocial adfærd er uacceptabel. De 'normale' medarbejdere skal gøres til allierede og forstå, at man ikke bare kan skille sig af med primadonnaen og at denne 'slipper af sted med' lidt mere. Måske kan der være fuld åbenhed om begrebet 'Primadonnaledelse.'
<blockquote>”Hvis virksomheden f.eks. består af et kor og nogle operasangere, hvem er
så vigtigst: Primadonnaen, der er på plakaten, eller det senest ansatte
kormedlem? Hvem skal have primadonnaledelse, og hvem skal bare have
ikke-primadonnaledelse?"
<a href="http://www.hildebrandtbrandi.com/"><span style="font-size:78%;">Hildebrandt & Brandi</span></a></blockquote><strong>Teams og dokumentation</strong>
Organisationen skal kunne klare sig, når primadonnaen rejser andet steds hen (de er ofte mobile). Der skal derfor være andre medarbejdere på primadonnaens opgaver, selvom primadonnaen oftest selv vil arbejde alene. Videndeling og dokumentation skal have høj prioritet.
<blockquote>”En primadonna er et barn, der er blevet voksen uden at miste sin
oprindelige unikke kombination af egomani og total hengivelse – og som,
sammen med en højt fagligt niveau og kompetence, har udviklet et meget stort
behov for mening med sit virke. Her ligger der en stor nødvendig og vigtig
ledelsesopgave, som du skal løse, hvis du vil skabe toppræstationer.”
<a href="http://www.kglteater.dk/site/OmKunstarterne/Skuespil/Personale/Iscenesaettere/Emmet%20Feigenberg.aspx"><span style="font-size:78%;">Emmet Feigenberg</span></a><span style="font-size:78%;">, skuespilchef</span>
</blockquote>
</span>Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-76559588257425492342009-09-03T11:56:00.004+02:002009-09-03T12:04:53.592+02:00Ledelse af primadonnaer 1/2<span style="font-family:arial;"><span style="font-size:85%;">Hvad kendetegner en primadonna?
Vi kender alle primadonnabegrebet fra kunstens verden, og også det afledte begreb primadonnanykker. For nogle år siden blev primadonnabegrebet introduceret i ledelsesverdenen. Et citat fra dengang er: </span></span>
<blockquote><span style="font-family:arial;"><span style="font-size:85%;">”Der bliver stadig flere primadonnaer, og de bliver stadig vigtigere for
virksomhederne. Flere og flere almindelige medarbejdere får primadonnatræk.”
</span><a href="http://www.businessforedrag.dk/foredragsholdere/fd/Alle_foredragsholder/Lars_Goldschmidt-1/"><span style="font-size:78%;">Lars Goldsmidt</span></a><span style="font-size:78%;">, ”Ledelse af primadonnaer ” i ”</span><a href="http://www.saxo.com/dk/item/hvor-svaert-kan-det-vaere-haeftet-2.aspx?searchkeyword=hvor+sv%e6rt+kan+det+v%e6re&searchurl=%2fsearch%2fsearch.aspx%3fkeyword%3dhvor%2bsv%25e6rt%2bkan%2bdet%2bv%25e6re%26pagemodule%3dfront"><span style="font-size:78%;">Hvor svært kan det være? – dilemmaer i videnledelse</span></a><span style="font-size:85%;"><span style="font-size:78%;">”, 2005.</span>
</span></span></blockquote>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Men, hvad dækker primadonnabegrebet over? Det vil jeg se lidt på i denne blog. Senere vil se på, hvad ledelse af primadonnaen kræver.
Slår man op på </span><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Primadonna"><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Wikipedia</span></a><span style="font-family:arial;font-size:85%;"> får man følgende kendetegn: Egoistisk, urimelig, irritabel, høje tanker om sig selv, temperamentsfuld, forfængelig, selvoptaget, selvhøjtidelig, forventer at andre gør hende tjenester, tåler ikke kritik.
Angela Gheorghiu er en ægte nutidig primadonna. Slår man op på hendes </span><a href="http://www.angelagheorghiu.com/"><span style="font-family:arial;font-size:85%;">hjemmeside</span></a><span style="font-family:arial;font-size:85%;"> er det første man læser: ”the world’s most glamorous opera star”. Ydmyghed og jantelov er ikke noget primadonnaen lider af! </span><a href="http://politiken.dk/"><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Politiken</span></a><span style="font-family:arial;font-size:85%;"> interviewede hende for nylig i forbindelse med hendes koncert i Tivoli. Af interviewet fremstår hun med følgende kendetegn: </span>
<ul><li><span style="font-family:arial;font-size:85%;">En smule trodsig</span></li><li><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Vil roses!</span></li><li><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Svær at samarbejde med</span></li><li><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Rasende dygtig – og ved det!</span></li><li><span style="font-family:arial;font-size:85%;">God for omsætningen </span></li></ul><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Primadonnabegrebet bliver i rigtigt mange sammenhænge brugt mere eller mindre synonymt med videnmedarbejdere, generation Y eller selvkørende medarbejdere jf. modellen for situationsbestemt ledelse. Der er ikke tvivl om, at disse grupper kan have primadonnatræk, men jeg synes begrebet bliver udvandet, hvis det skal dække så bredt.
I min forståelse er primadonnaen en kombination af:
</span><span style="font-family:arial;font-size:85%;"></span>
<ul><li><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Høj faglighed med positiv forretningsmæssig værdi</span>
</li><li><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Stort ego og adfærdstræk (”nykker”) med negativ forretningsmæssig værdi, som <em>Ledelsesresistent</em>, fx svær at få til at arbejde med de af organisations opgaver, der ikke interesseret ham/hende, og <em>Selvhøjtidelig og svært ved samarbejde</em> med kolleger og kunder (evt. asociale træk). </span></li></ul><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Primadonnaen udgør et ledelsesmæssigt dilemma fordi han/hun kombinerer kompetenceelementer, man som virksomhed meget gerne vil se, med adfærdstræk som næppe vil accepteres hos andre medarbejdere. </span>
<span style="font-family:arial;">
</span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Mange antager, at den høje faglighed og de negative adfærdstræk nærmest følges ad som en naturlov. </span>
<blockquote><p><span style="font-family:arial;font-size:85%;">”Kreative og faglige kapaciteter af største betydning for virksomheden følges ofte med egenskaber, der gør medarbejderen næsten umulig at få til at fungere.”
<span style="font-size:78%;">Lars Goldsmidt, ”Ledelse af primadonnaer ” i ”Hvor svært kan det være? – dilemmaer i videnledelse”</span> </span></p></blockquote><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Jeg har i mit eget virke set flere eksempler på medarbejdere med ekstrem høj faglighed kombineret med en positiv adfærd. Lars Goldsmidt sikkert vil hævde, at disse medarbejdere blot har styr på deres primadonnatræk. Uanset årsag udgør de en mindre ledelsesmæssig udfordring, og disse medarbejdere vil jeg ikke betegne primadonnaer, men snarere ”stjerner.” </span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Min selvkonstruerede model (jeg elsker den slags kasser, som selvfølgelig ikke må forstås så firkantet, som de ser ud) kan illustreres ved nedenstående figur: </span>
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhF3Pgd0BRcFqqU1rHittn3Ms_o9Xo5yZIIn1zcIwhc5vMj53B9zDeVK_JZin1iqwkda-CwCEdv75KqgVeE2ay0Zhrx2IskbwK4QqZAI-nFUZet0C9M0Y4BS3dm9OHslfWJdZ6qFHF_KzlY/s1600-h/dias1.JPG"><span style="font-family:arial;font-size:85%;"><img style="WIDTH: 386px; HEIGHT: 303px; CURSOR: hand" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5377177046469119074" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhF3Pgd0BRcFqqU1rHittn3Ms_o9Xo5yZIIn1zcIwhc5vMj53B9zDeVK_JZin1iqwkda-CwCEdv75KqgVeE2ay0Zhrx2IskbwK4QqZAI-nFUZet0C9M0Y4BS3dm9OHslfWJdZ6qFHF_KzlY/s320/dias1.JPG" /></span></a><span style="font-family:arial;font-size:85%;"> </span>Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-55272428334459853532009-01-08T10:29:00.003+01:002009-01-08T11:38:07.068+01:00Højdespring<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Mange ledere har et yndlingsmetafor (kliche), der lyder noget i retning af: "Vi skal hæve overliggeren". Billedet kan illustrere, at målet skal gøres større (et fodboldbillede), men andre gange bruges et billede hentet fra højdespring, hvor den bagvedliggende forventning så er, at mennesker (her medarbejdere) yder deres bedste, hvis de udsættes for et (moderat) pres.</span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;">
Pudsigt nok holder sidstnævnte billede ikke, hvilket enhver, der har set en højdespingskonkurrence vil vide. Højdespringerne springer ofte nogle af deres højeste spring, mens overliggeren endnu ligger "lavt". Dette kan benyttes som en illustration af, at mennesker yder deres bedste, når de ikke føler sig pressede.
Begge billeder har selvfølgelig deres berettigelse og illustrerer hver en del af "sandheden". Man kan blot undre sig over, at det første billede fylder langt mere end det andet billede. Det er synd!</span>
</span>Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-39313432368928784112008-12-18T10:50:00.002+01:002008-12-18T10:53:45.070+01:00Teamarbejde<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Tor Viking Eriksson er ikke glad for teamarbejde. Det fremgår at hans ret så tenditiøse <a href="http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/gruppearbejde-er-en-daarlig-forretning">indlæg på kommunikationsforum</a>.</span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Det forekommer mig at være lidt tåbeligt at diskutere om teamarbejde er en god eller en dårlig ide. Det vil altid være situationsafhængigt, og den perfekte organisering uden ulemper eksisterer ikke. I øvrigt vil man normalt med fordel anvende et miks. </span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Skal man endelig forsøge at generalisere en smule kan man sige at teamarbejde egner sig bedst til situationer, hvor man har brug for at opnå de bedste løsninger og hvor fleksibilitet og videndeling er kritisk, mens ikke-teamarbejde egner sig bedst til situationer, hvor man skal have hurtige løsning og fleksibilitet og videndeling ikke er kritisk. </span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Det er derfor næppe underligt at hvis danske virksomheder i øget grad arbejder med teamorganisering, idet denne - alt andet lige - vil egne sig bedst til i en virkelighed i stærk forandring, hvor man skal konkurrere på viden og kvalitet.</span>Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-53562263820532056462008-12-16T12:26:00.002+01:002008-12-16T12:34:24.491+01:00Eksplosiv cola<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Sikke en dag! Først blive vækket af morgenens <a href="http://politiken.dk/indland/article613859.ece">jordskælv</a>, der fik hele huset inkl. sengen jeg lå i til at ryste.</span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;">Dernæst, stående fredeligt ved busstoppestedet med 5 x 1,5 liter PepsiMax just indkøbt på tilbud i Kvickly: Den ene flaske eksploderer! Bunden blæses simpelthen ud af flasken med en kæmpe brag, og et tryk, der samtidig blæser hul i min stof indkøbspose! </span><span style="font-family:Arial;font-size:85%;">Gad vide om jordskælvet har rystet colaerne i butikken på en ganske særlig måde ;-)</span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;">Forhåbentlig har dagen ikke flere rystende oplevelser, at byde på.</span>Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-55626499217285413902008-12-06T13:20:00.002+01:002008-12-06T13:24:54.496+01:00Julekalender<span style="font-family:arial;font-size:85%;">For de der skulle have misset den: Årets bedste julekalender findes </span><a href="http://www.emme.dk/"><span style="font-family:arial;font-size:85%;">her</span></a><span style="font-family:arial;font-size:85%;">. Gå ikke glip af den!</span>Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-79867390351123818912008-11-16T17:25:00.002+01:002008-11-16T17:26:12.469+01:00Usikkerhed og krise<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Livet er i bund og grund usikkert. Vi ved aldrig, hvornår vi eller vore kære rammes af sygdom, død eller andre kriser.</span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;">De fleste af os har svært ved at leve med denne usikkerhed. Derfor går vi i hverdagen rundt og bilder os ind, at vi har styr på tingene og selv former vores liv. Denne løgn præger i stigende grad hele vort samfund. Det ses i den øgede accept af "du er din egen lykkes smed" og den øgede tendens til at forklare livskriser med forkert indstilling, livsstil eller andet, der kan <span class="blsp-spelling-error" id="SPELLING_ERROR_0">coaches</span> væk.</span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;">Den sidstnævnte tendens er ekstra uheldig, fordi det er en vigtig <span class="blsp-spelling-corrected" id="SPELLING_ERROR_1">bivirkning</span> ved kriser (hvor ubehagelige de i øvrigt er) er vi mindes om, at vi ikke er i kontrol. Det er sundt at blive vækket af denne livsløgn, og det kan lære os at sætte mere pris på livet og andre mennesker. </span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;">Bagsiden er naturligvis usikkerheden. Den kan være meget ubehagelig. Personligt føler jeg den i perioder som en "knude" i mellemgulvet. Det er svært at give slip på kontrollen. Hvis det lykkes, oplever vi ofte, at der bliver plads til forøget kreativitet eller nye tanker. </span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;">Bliver usikkerheden for stor kan den i værste fald udvikle sig til angst eller depression. Her får jeg støtte i min kristne tro. Den hjælper mig med at acceptere og takle usikkerheden og holde meningsløsheden fra døren. Havde jeg ikke min tro, ville det være svært ikke at søge tilbage til løgnen om egenkontrol, eller dulme angsten i <span class="blsp-spelling-error" id="SPELLING_ERROR_2">f.eks.</span> alkohol.</span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Forrige søndags var jeg til gudstjeneste i <a href="http://www.praestevang.dk/"><span class="blsp-spelling-error" id="SPELLING_ERROR_3">Præstevang</span> Kirke</a>, hvor vi <span class="blsp-spelling-error" id="SPELLING_ERROR_4">bl.a.</span> sang Thomas <span class="blsp-spelling-error" id="SPELLING_ERROR_5">Kingos</span> "<a href="http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/418">Herre Jesus, kom at røre</a>", hvor det i 2. vers <span class="blsp-spelling-error" id="SPELLING_ERROR_6">bl.a.</span> lyder: "...hug hver syndig tanke ned,som til synd og sikkerhed, vil med ondskab mig forlede..." Ganske tankevækkende at <span class="blsp-spelling-error" id="SPELLING_ERROR_7">Kingo</span> helt naturligt sidestiller syndige tanker med tanken om sikkerhed!</span>Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-52773332348194828142008-09-03T15:14:00.003+02:002008-09-03T15:20:28.568+02:00U-teorien<span style="font-family:arial;font-size:85%;">På <a href="http://kommunikationsforum.dk/">Kommunikationsforum</a> er pt. en interessant og kritisk anmeldelse af Scharmes U-teori. Jeg har naturligvis blandet mig i debatten, da teorien m.m. er en af mine "kæpheste".</span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Derfor dette <a href="http://kommunikationsforum.dk/?articleid=13260">link til debatten</a>.</span>Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-30384567895373451462008-08-14T10:31:00.002+02:002008-08-14T10:39:06.313+02:00Åbenhed, inddragelse og medbestemmelse?<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Er ledelsen i din organisation åben - eller er den lukket og topstyret? </span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">I mange organisationer og virksomheder får man meget forskellige svar, hvis man stiller dette spørgsmål til hhv. ledelse og medarbejdere.</span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;">
De forskellige opfattelser kan naturligvis i et vist omfang forklares ved forskellige forventninger til den ideelle grad af åbenhed.
Men min erfaring er, at man kommer tættere på hinanden ved at diskutere begreberne inddragelse og medbestemmelse og søge en fælles forståelse af disse begreber. Ledelsen forpligter sig til i vidt omfang at inddrage medarbejderne i væsentlige beslutninger ved at høre medarbejdernes synspunkter inden endelig beslutning tages. Og medarbejderne accepterer loyalt, at ledelsen alene tager den endelige beslutning.
Alligevel går det ofte galt. En organisation og dens ledelse kan nemlig godt være åben 'participativt', dvs. åben for meninger og kritik, uden at være åben 'reflektorisk', dvs. villig til at udfordre sin egen tænkning. Man 'downloader' altså fortsat sit eget verdensbillede på virkeligheden.
Derved bliver den participative åbenhed på skrømt, udelukkende tjenende taktiske formål. Og så er vi slået tilbage til start...
-------
Tak til <a href="http://www.linkedin.com/pub/6/107/929">Michael Højlund Larsen</a> for i sin bog Praktisk Filosofi og Ledelse (som jeg også omtalte <a href="http://toldsted.blogspot.com/2008/03/filosofi-og-ledelse.html">her</a>), at have gjort mig opmærksom på Peter Senges begreber ''participativ' og 'refleksiv' åbenhed.</span>
</span>Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-67825685385845513632008-08-13T15:07:00.000+02:002008-08-14T15:14:48.306+02:00Fra Mig til Dig eller fra Forvaltning til Relationer<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Nedenstående tanker opstod oprindelig inspireret af </span><a href="http://www.ottoscharmer.com/"><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Otto Scharmers</span></a><span style="font-family:arial;font-size:85%;"> U-proces og </span><a href="http://socialdemokraterne.dk/default.aspx?site=hilleroed/nickhaekkerup&func=article.view&id=161113"><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Nick Hækkerup</span></a><span style="font-family:arial;font-size:85%;">s tanker om den offentlige forvaltnings vej fra regelstyring til netværksstyring. De gav anledning til denne <a href="http://toldsted.blogspot.com/2007/11/kan-vi-gre-det-et-trin-bedre.html">blog</a>. Efter en artikel i Ingeniøren februar 2008, har jeg opdateres min model en smule.</span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;">På trin 1 (Reaktivt), tages der udgangspunkt i "Mig" - dvs. mit subjektive syn på verden (set fra mit ståsted). På individniveau forholder man sig til omverdenen ved "downloading" af eget verdenssyn og fortolkningsramme. På gruppeniveau forholder man sig høfligt til hinanden og følger gruppens regler. På institutionsniveau er idealet en effektiv bureaukratisk forvaltning, hvor man taler om klienter (som man sagsbehandler) og ansatte. På samfundsniveau har man centralplanlægning og regelstyring - den traditionelle velfærdsstat. </span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;">På trin 2 (Åbent sind), tages der udgangspunkt i "Den" eller "Det" - dvs. et objektivt syn på verden (set fra et "neutralt" ståsted). På individniveau forholder man sig til omverdenen faktuelt og observerende. På gruppeniveau forholder man sig kontakt til hinanden og sætter regler for gruppen. På institutionsniveau er idealet en effektiv forretning, hvor man taler om kunder (som man sælger til) og medarbejdere. På samfundsniveau har man konkurrence, New Public Management samt mål- og rammestyring. </span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;">På trin 3 (Åbent hjerte), tages der udgangspunkt i "Dig" eller "Næsten" - dvs. et subjektivt syn på verden (set fra "den andens" ståsted). På individniveau forholder man sig til omverdenen empatisk og lyttende. På gruppeniveau forholder man sig spørgende og reflekterende til hinanden og gruppen. På institutionsniveau er idealet gode og effektive relationer, og man taler om partnere (som man coacher jf. </span><a href="http://ing.dk/artikel/85450?highlight=coaching"><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Nu skal kunderne også coaches</span></a><span style="font-family:arial;font-size:85%;">). På samfundsniveau har man netværksstyring og gensidig tilpasning. </span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;">I det omfang min model giver mening, så vil jeg påstå, at hvor udfordringen mange steder tidligere har været at bevæge sig fra tin 1 til trin 2, så er dagens udfordring at forsætte bevægelsen op til trin 3. Det gælder både på virksomhederne og i udviklingen af fremtidens velfærdssamfund.</span>Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-72110342947692327292008-07-09T15:17:00.003+02:002008-07-09T15:20:46.859+02:00Twitter<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Inspireret af <a href="http://www.hovedetpaabloggen.dk/2008/06/28/senmodernitet-og-bekymringens-lange-skygger/">Trine-Maria </a>vil jeg prøve at bruge mobilen til at skrive direkte til nettet. Jeg ville egentlig gerne prøve <a href="http://jaiku.com/">Jaiku</a>, da den så mest spændende ud, men efter forgæves at have ventet en uge på at få lov til at tilslutte mig, fald mit valg i stedet på <a href="http://twitter.com/home">Twitter</a>.</span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Det tog kun et par minutter, så var <a href="https://twitter.com/JorgenToldsted">min profil</a> på plads og første tekst sendt fra mobilen. Nu må jeg så blot se om jeg finder det nyttigt. Jeg er nok på forhånd lidt skeptisk. Noter skriver jeg jo allerede i dag til mobilen og kan via Bluetooth uden besvær trækker de relevante over på pc og net. </span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Men nu vil jeg i hvertfald give et give det en chance.</span>Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-84657336343377585692008-06-02T14:04:00.005+02:002008-06-02T14:17:49.575+02:00Oversættelse - blogosfæren bliver meget større!<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Googles nye oversætter er på ingen måde perfekt, men det nærmer sig - og det langt hastigere end jeg personligt havde troet.</span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;">Jeg har i dag installeret deres oversættelses-gadget, som jeg har hentet <a href="http://translate.google.com/translate_tools?hl=da">her</a>. Og selvom der ryger lidt mening hist og her, så ser resultatet absolut ud til at være forståeligt.</span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;">Snart kan alle skrive blogs på eget modersmål og blive læst af alle andre på hvert enkelt modersmål. </span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;">Gad vide, hvad det på længere sigt vil gøre ved vores sprog? På den ene side kan denne udvikling sikre de enkelte sprogs overlevelse. Men sprogene risikerer også at blive fattigere, fordi vi vil vænne os til at bruge bestemte vendiger, der "virker" i oversætterne.</span>Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-86712863201759373122008-05-22T22:39:00.005+02:002008-05-23T13:52:00.020+02:00Karriere og type<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Jeg har i </span><a href="http://toldsted.blogspot.com/2008/05/europisk-type-konference.html"><span style="font-family:arial;font-size:85%;">en selvstændig blogpost</span></a><span style="font-size:85%;"><span style="font-family:arial;"> beskrevet mit generelle udbytte af den Europæiske Typekonference. En af de workshops, jeg deltog i, var ved professor </span><a href="http://www.ehl.lu.se/kontakt?uid=fek-rla"><span style="font-family:arial;">Rikard Larsson</span></a><span style="font-family:arial;"> og Dr. </span><a href="http://www.linkedin.com/pub/2/641/151"><span style="font-family:arial;">Patrick Sweet</span></a><span style="font-family:arial;"> fra </span><a href="http://www.decisiondynamics.se/"><span style="font-family:arial;">Decision Dynamics</span></a><span style="font-family:arial;">. Temaet var "Enhancing Career Development and Coaching with Jungian Types", og det var den bedste introduktion til </span><a href="http://www.cfl.dk/Virksomheden/HR+funktionen/Karrieremodellen"><span style="font-family:arial;">Karrieremodellen</span></a><span style="font-family:arial;">, jeg endnu har hørt. Præsentationen kan findes </span><a href="http://conference.cfl.dk/files/Design/European%20Type%20Conference%202008/Presentations/Rikard%20Larsson%20Career%20Development.pdf"><span style="font-family:arial;">her</span></a><span style="font-family:arial;">.</span></span>
<span style="font-size:85%;"><span style="font-family:Arial;">Interessant var beskrivelsen af, hvordan karrieremodellen og JTI/MBTI kan supplere hinanden. Karrieremodellen kan således bidrage til typeafklaring, hvis der er uklare S/N eller J/P præferencer, mens typologien kan bidrage til prioritering, hvor der i karrierem modellen er mange højt vægtede karrieremotiver. Larsson og Sweet har primært arbejdet med sammenhængen mellem karrieremodellen og opfatte- & livsstilsdimensionerne, dvs. linsen SJ, SP, NJ og NP. De har her fundet en korrelation mellem SJ og karrieremotiverne Ekspert/Lineær, samt mellem NP og karrieremotiverne Udvidende/Episodisk. Betydningen af SP og NJ er endnu uklar. </span>
</span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Der uddeltes en prototype på en samlet karriererapport, der både indrog den klassiske karrieremodel-tilbagemelding + information om personens jungianske type. Prototypen så spændende og anvendelig ud. Dog bør man efter min smag ikke omtale typiske match mellem type og karriere (de statistisk mest og mindst almindelige job), da jeg ikke tror på, at en sådan viden er nyttig i forbindelse med karrierevalg - snarere tværtimod.
</span>
<span style="font-family:arial;"><span style="font-size:85%;"><span style="font-family:arial;">En anden vigtig pointe i workshoppen er betydningen af at ændre karrieretypernes overvejende negative indtryk af hinanden til at se hinandens positive muligheder. Det er jo også et af typologiens vigtige bidrag. Her havde</span> de nogle gode pointer på planchen "Turning talent career blind-spots into goldmines".</span></span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;">En ting der slår mig, nu hvor jeg reflekterer over workshoppen, er om (og i givet fald hvorfor) karrieremodellen begrænser sig til arbejdslivet. Skellet mellem arbejde og fritid er jo på mange måder udflydende (jeg foretrækker derfor normalt at tale om begreberne Virke og Væren), og jeg vil tro, at mange mennesker tilfredsstiller deres karrieremotiver udenfor arbejdspladsen, f.eks. via hobby eller foreningsarbejde.</span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Udover ovenstående noterede jeg mig også følgende personlige aktiviteter: </span>
<ul><li><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Jeg vil personligt gerne bruge noget mere tid på at overveje mit nuværende job i karrieremodellens lys.</span></li><li><span style="font-family:Arial;font-size:85%;">Jeg vil forsøge at introducere karrieremodellen som et nyttigt lederudviklingsværkstøj overfor vores HR-afdeling.</span></li><li><span style="font-family:Arial;font-size:85%;">Jeg vil genlæse Charles R. Martins glimrende <a href="http://www.amazon.com/Quick-Guide-Personality-Career-Mastery/dp/0971214441">16 Personality Types and Carreer Mastery</a>, da jeg synes dens fremgangsmåde giver rigtig god mening.</span></li><li><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Jeg vil bruge lidt tid på at overveje sammenhæng/modstrid/supplement mellem karrieremodellen og </span><a href="http://web.mit.edu/scheine/www/home.html"><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Edgar Schein</span></a><span style="font-family:arial;font-size:85%;">s </span><a href="http://ida.dk/Ansat/Karriere+og+kompetence/Hvad+er+karriere/Karriereankre/Karriereankre.htm"><span style="font-family:arial;font-size:85%;">karriereankre</span></a><span style="font-family:arial;font-size:85%;">. Karrieremodellen virker dog umiddelbart mere anvendelig og meningsfuld for mig.</span></li></ul>Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-76833804806375580732008-05-21T13:10:00.003+02:002008-05-21T13:22:44.631+02:00Type og konflikt<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Jeg har i <a href="http://toldsted.blogspot.com/2008/05/europisk-type-konference.html">en selvstændig blogpost</a> beskrevet mit generelle udbytte af den Europæiske Typekonference.</span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;">En af de workshops, jeg deltog i, var ved <a href="http://www.linkedin.com/pub/0/5a4/198">Thor Ødegaard</a> </span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">fra <a href="http://www.optimas.no/">Optimas</a> - en af skaberne af JTI. Temaet var "</span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Conflict and Type", og det var en spændende beskrivelse af indlægsholderens erfaringer med anvendelse af typologisk indsigt i håndteringen af alvorlige konflikter i en lang række virksomheder. Der var tale om konflikter, der havde varet mindst et år og involverede alvorlig psykisk og/eller fysisk smerte. Præsentationen kan findes <a href="http://conference.cfl.dk/files/Design/European%20Type%20Conference%202008/Presentations/Konflikt-Type-eng-CfL-11-07.pdf">her</a>.</span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Mit væsentligste udbytte var en langt bedre forståelse af dynamikken i en konfliktsituation (eller en anden presset situation) - herunder specielt fasen før den inferiøre funktion tager over:</span>
<ul><li><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Under et øget pres søger vi at bevare kontrollen ved at bruge den dominante funktionen mere og mere. Styrken af hjælpefunktionen mindskes derfor, indtil den tilsidst vil være stort set forsvundet. </span></li><li><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Ensidigheden af den dominante funktion hindrer den psykiske selvregulering (hjælpefunktionens balancerende effekt), hvilket bl.a. fører til mindre energi og en defensiv/reaktiv adfærd. Hos de enkelte typer vil ensidigheden typisk kunne give sig udslag som:</span></li><li><div align="left"><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Ensidigt S: Tvangshandlinger og ekstremt fokus på detaljer. Ensidigt S<span style="font-size:78%;">e</span> vil blive temperamentsfuld og selvcentreret (hvor det differentierede S<span style="font-size:78%;">e</span> kan reagere på situationens krav). Ensidigt S<span style="font-size:78%;">i</span> vil blive nøjeregnende og tvangspræget (hvor det differentierede S<span style="font-size:78%;">i</span> vil være metodisk og detaljeorienteret).</span></div></li><li><div align="left"><span style="font-family:Arial;font-size:85%;">Ensidigt N: Tvangstanker og voldsomt fokus på at forståelse/abstraktioner. Ensidigt N<span style="font-size:78%;">e</span> vil blive uforudsigeligt og hysterisk (hvor det differentierede N<span style="font-size:78%;">e</span> er entusiastisk og innovativt). Ensidigt N<span style="font-size:78%;">i</span> vil blive isoleret og lemfældig (hvor det differentierede N<span style="font-size:78%;">i</span> vil være uafhængigt og inderlig).</span></div></li><li><div align="left"><span style="font-family:Arial;font-size:85%;">Ensidigt T: Ekstremt fokus på klarhed samt</span><span style="font-family:Arial;font-size:85%;"> opvejning af fordele og ulemper. Ensidigt T<span style="font-size:78%;">e</span> vil blive diktatorisk og nedladende (hvor det differentierede T<span style="font-size:78%;">e</span> er beslutsom og effektiv). Ensidigt T<span style="font-size:78%;">i</span> vil blive fraværende og pedantisk (hvor det differentierede T<span style="font-size:78%;">i</span> vil være mentalt fokuseret og intellektuel).</span></div></li><li><div align="left"><span style="font-family:Arial;font-size:85%;">Ensidigt F: Ekstremt fokus på værdier og relationer ("med mig eller imod mig"). Ensidigt F<span style="font-size:78%;">e</span> vil blive overoptimistisk og sentimental (hvor det differentierede F<span style="font-size:78%;">e</span> er optimistisk og forstående). Ensidigt F<span style="font-size:78%;">i</span> vil blive tundhudet og ubeslutsom (hvor det differentierede F<span style="font-size:78%;">i</span> vil være veltilpas og tydelig mht. rigtigt og forkert).</span></div></li><li><div align="left"><span style="font-family:Arial;font-size:85%;">Under øget pres vil den dominante funktion til sidst kollapse og den inferiøre funktion tage over.</span></div></li></ul><p align="left"><span style="font-family:Arial;font-size:85%;">I konflikter skal man være meget varsom med at kritisere adfærd, der er relateret til den inferiøre funktion. En sådan kritik vil opleves som urimelig (den rammer det blinde punkt) og vil højst sandsynligt aktivere en masse negativ energi. Er man nødt til at kritisere sådan adfærd, kan man forsøge at gøre kritikken mindre alvorlig ved f.eks. at fokusere på udeladelser (ting, der ikke er gjort) i stedet for handlinger. Udeladelser kan lettere forklares ved prioriteringer.</span></p><span style="font-family:Arial;"><p><span style="font-family:Arial;"><span style="font-family:arial;"><span style="font-size:85%;">Jeg vil gerne læse Naomi Quenk, f.eks. </span><a href="http://www.saxo.com/dk/item/naomi-l-quenk-was-that-really-me-paperback.aspx?authorid=190610"><span style="font-size:85%;">Was That Really Me?</span></a><span style="font-size:85%;">, for at få en endnu bedre forståelse af disse dynamikker.</span></span></p></span></span><p><span style="font-size:85%;"><span style="font-family:arial;">Udover ovenstående noterede jeg mig også følgende opmærksomhedspunkter:</span> </span></p><ul><li><span style="font-family:arial;font-size:85%;">Bevidst hukommelse styrkes ved graden af repetion/gentagelse, mens ubevidst hukommelse styrkes ved graden af stimuli/aktivering.</span></li><li><span style="font-family:arial;font-size:85%;"><a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Johari_Window">Johari-vinduet</a>s "Blind spot" kan være en god illustration af det ubevidste, som ellers kan være et lidt for "alternativt" begreb for nogle.</span></li></ul>Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-45648986477840698802008-05-18T12:32:00.005+02:002008-05-23T14:58:04.620+02:00Europæisk Type Konference<span style="font-family:arial;font-size:85%;">De sidste par dage har jeg med stor fornøjelse deltaget i <a href="http://conference.cfl.dk/">European Type Conference</a> </span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">afholdt i Danmark hos <a href="http://www.cfl.dk/">Center for Ledelse</a></span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">. Det har været en utrolig vellykket konference, hvor indhold, deltagere og omgivelser er gået op i en højere enhed. Stor ros til Center for Ledelse! Mens jeg skriver dette, er jeg endnu helt høj!</span>
<span style="font-family:arial;font-size:85%;">
Det er anden gang, der afholdes en sådan europæisk konference om jungiansk typologi. Planen er, at traditionen skal fortsætte med en konference i Berlin foråret 2010.
Min konference så ud som følger:
Workshop v. professor <a href="http://www.ehl.lu.se/kontakt?uid=fek-rla">Rikard Larsson</a> </span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">og <a href="http://www.linkedin.com/pub/2/641/151">Patrick Sweet</a> </span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">fra <a href="http://www.decisiondynamics.se/">Decision Dynamics</a></span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">: <strong>Enhancing Career Development and Coaching with Jungian Types</strong>. Den bedste introduktion til <a href="http://www.cfl.dk/Virksomheden/HR+funktionen/Karrieremodellen">Karrieremodellen</a></span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">, jeg endnu har hørt. Samtidig belyste de, hvordan karrieremodellen og JTI kan supplere hinanden. Mit umiddelbare udbytte er beskrevet i en selvstændig blogpost <a href="http://toldsted.blogspot.com/2008/05/karriere-og-type.html">her</a>.</span>
</span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">
Workshop v. <a href="http://www.linkedin.com/pub/2/754/2a6">Clare Howard</a> </span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">fra <a href="http://www.academy28.com/">Academy 28</a></span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">: <strong>Type in the Traning Room</strong>. En god gennemgang af, hvad man som underviser skal huske ved undervisning af de forskellige typer, samt hvordan man skal huske at tage hensyn til egen type. Mit umiddelbare udbytte er beskrevet i en selvstændig blogpost (Kommer senere).</span>
</span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">
Workshop v. <a href="http://www.linkedin.com/pub/0/5a4/198">Thor Ødegaard</a> </span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">(en af skaberne af JTI) fra <a href="http://www.optimas.no/">Optimas</a></span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">: <strong>Conflict and Type</strong>. En spændende beskrivelse af indlægsholderens erfaringer med at anvende typologisk indsigt i håndteringen af meget alvorlige konflikter i en lang række virksomheder. Mit umiddelbare udbytte er beskrevet i en selvstændig blogpost <a href="http://toldsted.blogspot.com/2008/05/type-og-konflikt.html">her</a>.</span>
</span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">
Keynote speak v. Elizabeth Murphy en af skaberne af Murphy-Meisgeier Type Indicator (MMTIC): <strong>Bumps and Blessing of Helping Children Discover Their World in Their Way</strong>. En utrolig humoristisk og oplysende gennemgang af børns udvikling set gennem typologiens briller. Spækket med gode anekdoter. Blandt mange gode pointer var vigtigheden af at støtte børns typeudvikling ved at give dem mange valg, samt at skelne mellem forkerte beslutninger (som børn har ret til at tage) og dårlig opførsel (som ikke skal tillades).
Workshop v. <a href="http://www.linkedin.com/pub/6/97b/101">Roger Pearman</a> </span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">fra <a href="http://www.leadership-systems.com/">Leadership Performance Systems</a></span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">: <strong>Type Development - The Next Frontier of Effectiveness</strong>. En inspirerende beskrivelse af, hvordan kendskab til typologiske forskelle kan anvendes ved udvikling af lederes effektivitet. Mit umiddelbare udbytte er beskrevet i en selvstændig blogpost (kommer senere).</span>
</span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">
Workshop v. <a href="http://www.linkedin.com/pub/0/164/a57">Roy Childs</a> </span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">fra <a href="http://www.teamfocus.co.uk/home_page.htm">Team Fokus</a></span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">: <strong>Relational Intelligence and Current Leadership Thinking</strong>. Et spændende forsøg på at anvende relationel intelligens som et mere operationaliserbart alternativ til emotionel intelligens. Kom også med en god model til at beskrive kvaliteten og styrken af relationer - både individuelle og f.eks. kunderelationer. Mit umiddelbare udbytte er beskrevet i en selvstændig blogpost (kommer senere).</span>
</span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">
Workshop v. chefpsykolog <a href="http://www.linkedin.com/pub/6/340/870">Morten Feld</a> </span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">fra <a href="http://www.cfl.dk/">Center for Ledelse</a></span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">: <strong>Leadership at a distance related to Jungian Type</strong>. En gennemgang af de væsentligste opmærksomhedspunkter ved distanceledelse, samt et inspirerende forslag til, hvordan kendskab til typologien kan hjælpe med at fokuserer på den enkeltes udfordringsområder, når man skal lede på afstand. Mit umiddelbare udbytte er beskrevet i en selvstændig blogpost (kommer senere).</span>
</span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">
Keynote speak v. <a href="http://www.linkedin.com/pub/1/a20/704">Linda V. Berens</a> </span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">fra <a href="http://www.interstrength.com/">Interstrength® Associates</a></span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">: <strong>Five Lenses of Coaching</strong>. Et både højtflyvende og indholdsmættet turbo-foredrag om, hvordan man kan øge effektiviteten af coaching mv. ved at anvende flere typologiske linser. Mit umiddelbare udbytte er beskrevet i en selvstændig blogpost (kommer senere).</span>
</span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">
Og så var der alt det spændende, som jeg ikke nåede: Katherine Hirsh om "Coaching Clients for Decision Making Excellence", Damian Killen om "Type & Innovation" - der står lidt om dem begge i <a href="http://www.cfl.dk/files/Publikationer/TESTNYT/TESTNYT_08_1.PDF">seneste udgave af Test Nyt</a> </span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">- Andrew Lothian om "The New Generation of Insights Discovery", George Stüer om "Typology in Coaching", Aerts, Killen og Vermeulen om "Brand Decode - leveraging type to decode why you love or hate some brands" (!) og meget mere.</span>
</span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">
Slides fra (næsten) alle præsentationer kan findes <a href="http://conference.cfl.dk/presentations">her</a></span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">.</span>
</span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">
Fagligt og personligt var det udbytterigt at være sammen med så mange dygtige og inspirerende personer. Jeg fik både sunget gospel, snakket typologi og vendt så sære ting som trøffel-øl! Ved konferencer som denne mødes personer, som ellers ikke ville have mødt hinanden - en frugtbar grobund for nye ideer. Som et eksempel på dette oplevede jeg f.eks. på en workshops, at oplægsholderen henviste til en interessant artikel i Harvard Business Review, hvorefter det viste sig at artiklens forfattere var til stede i salen!
Undervejs til og fra konferencen fik jeg læst en del i <a href="http://en.wikipedia.org/wiki/David_Keirsey">David Keirsey</a>s </span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">"<a href="http://www.amazon.com/Please-Understand-Temperament-Character-Intelligence/dp/1885705026">Please Understand Me II</a>"</span><span style="font-family:arial;font-size:85%;">, hvilket gav mig et mere indgående kendskab til temperamenterne. Dem skal jeg arbejde mere med fremover, idet de komplementerer JTI på en givende måde.</span>
</span>Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3035781624050417301.post-91054884001779562642008-04-18T20:01:00.002+02:002008-04-18T20:05:41.449+02:00Politiken viderebringer ukritisk en and<span style="font-family:arial;font-size:85%;">Tro ikke på alt hvad du læser i avisen - eller avisens netside. <a href="http://politiken.dk/">Politiken</a> har i nogler dage bragt <a href="http://politiken.dk/videnskab/article496215.ece">den utrolige historie om en skoleelev, der korrigerer selveste NASA</a>.</span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;">Desværre er historien en and, hvilket bl.a. <a href="http://ing.dk/">Ingeniøren</a> kan fortælle <a href="http://ing.dk/artikel/87373">her</a>.</span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;"></span>
<span style="font-family:Arial;font-size:85%;">Morale? Tja, hvis historien er god er det så som så med kildekritikken.</span>Jørgen Toldstedhttp://www.blogger.com/profile/07891404886156831244noreply@blogger.com1