Persondataloven overtrædes i vidt omfang

Fornylig oplevede jeg til et seminar, at mange virksomheder - herunder også offentlige myndigheder - overtræder persondataloven i forbindelse med orientering af fagforening ved personalesager som afskedigelse mv. Mange steder sendes opsigelsen rutinemæssigt til den forhandlingsberettigede fagforening.

Det er kun tilladt at videregive rent neutrale informationer (f.eks. at en medarbejder er opsagt) forudsat, at dette kræves i henhold til overenskomsten. Det er derimod ikke tilladt at videregive negative informationer (som f.eks. årsag til afskedigelse) eller andre personfølsomme informationer (som f.eks. personnummer) uden udtrykkeligt samtykke.

Se f.eks. denne afgørelse fra Datatilsynet.

Målrettethed er en kende overvurderet

Vi skal ikke lede længe efter lovprisning af målrettethed både på det personlige og professionelle plan. For nylig læste jeg i en omtale af en ny bog, at den ville hjælpe mig til at "sætte personlige og professionelle mål, der kan gøre dig succesfuld."

Ingen tvivl om at målsætning er vigtig - men er det nu også en forudsætning for succes? Jeg kunne mærke en skepsis gnave. En del af den rettede sig mod overbevisningen om, at vi kan påvirke tilværelsen gennem vore valg, men en del af den stillede også spørgsmål ved selve lovprisningen af det målrettede. Jeg gjorde dog ikke mere ved det i den anledning.

Tilhængerne af 'mål som vejen til succes' ynder at citere Lewis Carroll, der i "Alice i Eventyrland" lader Alice møde Filurkatten:

Så sagde hun "Vil du ikke nok fortælle mig, hvilken vej jeg skal gå for at komme herfra ...?"

"Det afhænger jo en del af, hvor du vil hen," sagde katten.

"Det er mig temmelig ligegyldigt..." sagde Alice.

"Så kan det jo også være det samme, hvilken vej du går, sagde katten.

"- bare jeg kommer et eller andet sted hen," tilføjede hun som en slags forklaring.

"Åh, det gør du sikkert," sagde katten, "når bare du går tilstrækkelig langt."

Det havde den jo ret i, tænkte Alice. (citeret efter Kjeld Elfelts oversættelse, Gyldendal, 1977).

Ingen tvivl om, at dette både er underholdende og dybsindigt. Men at tage det til indtægt for et krav om målrettethed er at gøre vold på historien. Den kunne lige så oplagt tages til indtægt for et modsat synspunkt.

For nogle uger siden holdt jeg så sommerferie på Azorerne. Med mig havde jeg en bunke nye og gamle artikler, som jeg havde revet ud af aviser og magasiner til senere læsning. En af dem var et interview med Torben Ulrich fra weekendavisen. I dette interview kommer Torben Ulrich med mange interessante refleksioner, men jeg bed specielt mærke i:

Det er interessant, hvor man går hen, hvis man ikke på forhånd har en målsætning. ... Det er eventyrligt, og det er forunderligt at være i en situation, der er rummelig og ånder og lever. (Stig Matthiesen, Boldkunstneren, 17. april 2009).

Her satte han jo netop ord på min skepsis. Og var der ikke også noget om, at mange succesfulde iværksættere havde droppet forretningsplanen (se f.eks. her).

Målrettethed er nyttig - specielt, hvis vi har nogle mål, vi gerne vil nå - men succes og lykke kommer ofte af at begive sig afsted uden nødvendigvis at have en målsætning.

Tanke om at containe (væren ikke gøren)

At containe er et vigtigt begreb psykologisk og ledelsesmæssigt.

Det oversættes ofte som 'at rumme stærke følelser', og er en evne til at modtage, holde, bearbejde og returnere følelser, som andre har svært ved selv at rumme.

Næste spørgsmål bliver så: hvordan gør man det? 

Måske kommer vi tættere på noget brugbart, hvis vi oversætter det med 'at kunne rummes af stærke følelser' eller på nudansk. 'at kunne være i dem'.

På den måde får vi begrebet flyttet fra 'virke-sfæren' til 'være-sfæren'. Så handler det ikke længere om 'hvordan gøre' men om 'at være' - med det mod det nu engang kræver.

Strategi

En gang om året har jeg sat en dag af til at se på min personlige strategi. Hvad har jeg nået og hvad vil jeg gerne nå i det kommende år? En sådan proces giver anledning til at filosofere lidt over strategibegrebet. Det har jeg gjort før og nu er det atter tid.

En god strategi frembringer en ledende og organiserende kraft, der hjælper os med at prioritere vores indsats. Strategien beskriver hvordan vi kommer fra, hvor vi er i dag, til, hvor vi ønsker at være i morgen.

Strategi handler basalt set om at sætte sig mål og planlægge, hvordan disse mål nås (handlingsplaner med delmål). Mere kompliceret er det ikke. Når der alligevel er skrevet mange tykke bøger om strategi, er det ikke kun fordi konsulenter tjener penge på at få det enkle til at se svært ud, men også fordi der er to store faldgruber, når man sætter sig strategiske mål.

Den ene faldgrube er, at man let kommer til at opstille alt for mange mål. Derved bliver det svært at prioritere og målene bliver ikke den guideline i hverdagen, som det er hensigten med strategiske mål. Den anden faldgrube er, at man opstiller målene baseret på en fremskrivning af fortiden. Man glemmer at forholde sig til betydningen af ændringer i marked, omverden, organisation, etc.

For at undgå disse faldgruber kan det være en fordel ind i mellem at gennemføre en grundigere strategiproces. En sådan proces indeholder en statusdel, hvor man analyserer hvad man står for (mission og værdier) og hvad man står i (analyse af organisation og omverden, SWOT), samt en fremtidsdel, hvor man beslutter, hvad man gerne vil stå for (vision og eventuelle nye værdier) og analyserer, hvad man kan komme til at stå i (fremtidsscenarier). Denne strategiproces kan kvalificere arbejdet med mål og handlingsplaner.

Når en strategi implementeres er det en hyppig misforståelse, at den ’bare’ skal brydes ned i forhold til de enkelte forretningsenheder. Det er kun muligt i meget homogene organisationer. I de fleste organisationer vil de overordnede mål være for uspecifikke for den enkelte forretningsenheder, og disse vil være nød til at lave deres egne strategier, der skal bakke op om den overordnede strategi.