Jørgen Toldsted

At containe  er et vigtigt begreb psykologisk og ledelsesmæssigt. Det oversættes ofte som 'at rumme stærke følelser', og er en evne til at modtage, holde, bearbejde og returnere følelser, som andre har svært ved selv at rumme. Næste spørgsmål bliver så: hvordan gør man det?   Måske kommer vi tættere på noget brugbart, hvis vi oversætter det med 'at kunne rummes af stærke følelser' eller på nudansk. 'at kunne være i dem'. På den måde får vi begrebet flyttet fra 'virke-sfæren' til 'være-sfæren'. Så handler det ikke længere om 'hvordan gøre' men om 'at være' - med det mod det nu engang kræver.

Jeg har tidligere under parolerne: Kend dig selv! Vær dig selv! Gør det! blogget om essensen i ledelse: Verdens korteste lederkursus . Forleden så jeg på  mannaz at Rasmus Ankersen er inde på det præcist samme med, hvad han kalder verdens bedste ledelsesråd: "Lederen skal være sig selv og vise sig selv. Det kræver, at lederen kender sig selv, og ved, hvad han eller hun er god og dårlig til. Og så skal lederen være tilgængelig og have en naturlig og oprigtig interesse for sine medarbejdere. Man kan kun blive udnævnt til chef - ikke til leder."

Udfordringerne ved ledelse af primadonnaer (primadonnabegrebet er uddybet i en tidligere blog ) er de klassiske (motivation, fastholdelse, retningsgivning, samarbejde, udvikling, etc.), men de er større end normalt. Der er derfor behov for en betydelig ledelsesindsats og et stort omfang af opmærksomhed rettet mod både primadonnaen selv, men også den øvrige organisation. Man skal ville mulighederne, så man orker udfordringerne. Formel autoritet har ringe effekt og trusler, kæft, trit og retning virker slet ikke. Men, der er en række værktøjer, som er centrale (med inspiration fra Lars Goldsmidt , ”Ledelse af primadonnaer ” i ” Hvor svært kan det være? – dilemmaer i videnledelse ”, 2005.): Faglige argumenter Udfordrende mål Konflikthåndtering Personligt eksempel Italesættelse og respekt Faglighed Lars Goldsmit skriver direkte: ”Fagligheden er ofte det eneste hul gennem primadonnaens kommunikations-filtre.” Det er en stor udfordring for ledere med anden faglig baggrund. Udfordrende...

Hvad kendetegner en primadonna? Vi kender alle primadonnabegrebet fra kunstens verden, og også det afledte begreb primadonnanykker. For nogle år siden blev primadonnabegrebet introduceret i ledelsesverdenen. Et citat fra dengang er: ”Der bliver stadig flere primadonnaer, og de bliver stadig vigtigere for virksomhederne. Flere og flere almindelige medarbejdere får primadonnatræk.” Lars Goldsmidt , ”Ledelse af primadonnaer ” i ” Hvor svært kan det være? – dilemmaer i videnledelse ”, 2005. Men, hvad dækker primadonnabegrebet over? Det vil jeg se lidt på i denne blog. Senere vil se på, hvad ledelse af primadonnaen kræver. Slår man op på Wikipedia får man følgende kendetegn: Egoistisk, urimelig, irritabel, høje tanker om sig selv, temperamentsfuld, forfængelig, selvoptaget, selvhøjtidelig, forventer at andre gør hende tjenester, tåler ikke kritik. Angela Gheorghiu er en ægte nutidig primadonna. Slår man op på hendes hjemmeside er det første man læser: ”the world’s most glamorous op...

Mange ledere har et yndlingsmetafor (kliche), der lyder noget i retning af: "Vi skal hæve overliggeren". Billedet kan illustrere, at målet skal gøres større (et fodboldbillede), men andre gange bruges et billede hentet fra højdespring, hvor den bagvedliggende forventning så er, at mennesker (her medarbejdere) yder deres bedste, hvis de udsættes for et (moderat) pres. Pudsigt nok holder sidstnævnte billede ikke, hvilket enhver, der har set en højdespingskonkurrence vil vide. Højdespringerne springer ofte nogle af deres højeste spring, mens overliggeren endnu ligger "lavt". Dette kan benyttes som en illustration af, at mennesker yder deres bedste, når de ikke føler sig pressede. Begge billeder har selvfølgelig deres berettigelse og illustrerer hver en del af "sandheden". Man kan blot undre sig over, at det første billede fylder langt mere end det andet billede. Det er synd!

Er ledelsen i din organisation åben - eller er den lukket og topstyret? I mange organisationer og virksomheder får man meget forskellige svar, hvis man stiller dette spørgsmål til hhv. ledelse og medarbejdere. De forskellige opfattelser kan naturligvis i et vist omfang forklares ved forskellige forventninger til den ideelle grad af åbenhed. Men min erfaring er, at man kommer tættere på hinanden ved at diskutere begreberne inddragelse og medbestemmelse og søge en fælles forståelse af disse begreber. Ledelsen forpligter sig til i vidt omfang at inddrage medarbejderne i væsentlige beslutninger ved at høre medarbejdernes synspunkter inden endelig beslutning tages. Og medarbejderne accepterer loyalt, at ledelsen alene tager den endelige beslutning. Alligevel går det ofte galt. En organisation og dens ledelse kan nemlig godt være åben 'participativt', dvs. åben for meninger og kritik, uden at være åben 'reflektorisk', dvs. villig til at udfordre sin egen tænkning. Man ...

Jeg har i en selvstændig blogpost beskrevet mit generelle udbytte af den Europæiske Typekonference. En af de workshops, jeg deltog i, var ved Thor Ødegaard fra Optimas - en af skaberne af JTI. Temaet var " Conflict and Type", og det var en spændende beskrivelse af indlægsholderens erfaringer med anvendelse af typologisk indsigt i håndteringen af alvorlige konflikter i en lang række virksomheder. Der var tale om konflikter, der havde varet mindst et år og involverede alvorlig psykisk og/eller fysisk smerte. Præsentationen kan findes her . Mit væsentligste udbytte var en langt bedre forståelse af dynamikken i en konfliktsituation (eller en anden presset situation) - herunder specielt fasen før den inferiøre funktion tager over: Under et øget pres søger vi at bevare kontrollen ved at bruge den dominante funktionen mere og mere. Styrken af hjælpefunktionen mindskes derfor, indtil den tilsidst vil være stort set forsvundet. Ensidigheden af den dominante funktion hindrer d...

De sidste par dage har jeg med stor fornøjelse deltaget i European Type Conference afholdt i Danmark hos Center for Ledelse . Det har været en utrolig vellykket konference, hvor indhold, deltagere og omgivelser er gået op i en højere enhed. Stor ros til Center for Ledelse! Mens jeg skriver dette, er jeg endnu helt høj! Det er anden gang, der afholdes en sådan europæisk konference om jungiansk typologi. Planen er, at traditionen skal fortsætte med en konference i Berlin foråret 2010. Min konference så ud som følger: Workshop v. professor Rikard Larsson og Patrick Sweet fra Decision Dynamics : Enhancing Career Development and Coaching with Jungian Types . Den bedste introduktion til Karrieremodellen , jeg endnu har hørt. Samtidig belyste de, hvordan karrieremodellen og JTI kan supplere hinanden. Mit umiddelbare udbytte er beskrevet i en selvstændig blogpost her . Workshop v. Clare Howard fra Academy 28 : Type in the Traning Room . En god gennemgang af, hvad man som underviser s...

I går var jeg til et interessant arrangement i IDA (arrangeret i samarbejde med Børsens Forlag ) om "Sokratisk ledelse". Michael Højlund Larsen fra Ryan & Højlund talte om praktisk filosofi og udvikling af lederskab med udgangspunkt i sin bog Praktisk filosofi og ledelse . Bogen er skrevet på min "læse-liste", men mine umiddelbare reflektions/læringspunkter fra aftenen var: Husk at sætte pris på værdien af undren og reflektion (dyb og stringent), herunder sætte tid af til dette. Værdien af "filosofiske spørgsmål", som er spørgsmål, der ikke kan besvares endeligt, men som det alligevel giver mening og retning at forsøge at besvare - f.eks. "Hvad er god ledelse?" Facitlister kan "dræbe" den filosofiske proces. Mange organisationer oplever f.eks. ifm. indførelse af værdibaseret ledelse en utrolig god proces omkring at sætte ord på værdier og beskrive hvad de betyder i praksis. Derefter udgives dette i en folder, og forventes at l...

Jeg faldt over en ældre artikel i Ingeniøren : " Sæt ord på de ansattes skjulte evner ", hvor Jens Arentzen bl.a. udtaler: "Ledelse handler om at flytte menneskers selvopfattelse." "En dygtig leder bør være opsøgende og konfrontere medarbejderne med deres uudtalte talenter."

I dagens trykte udgave af Politiken faldt jeg over følgende citat: "Enhver person i en ledende stilling må have modet til at være doven." Et tankevækkende citat i vor forjagede tid. Selvfølgelig kan dovenskab have mange negative konsekavnser, men kan det ikke ind i mellem være en nyttig modvægt mod forhastede beslutninger eller undergravende stress? Ophavsmanden er den tyske hærchef 1930-33 Kurt von Hammerstein , som citeredes i forbindelse med Peter Wiwels anmeldelse af Hans Magnus Enzenbergers: " Hammerstein oder Der Eigensinn ."

Jeg har den seneste uge med fornøjelse læst Captain D. Michael Abrashoff s bog " It's Your Ship - Management Techniques from the Best Damn Ship in the Navy ." Trods det militære udgangspunkt er det en god og letlæst bog om ledelse i alle typer af organisationer og virksomheder. Via kapitlerne: Take Command, Lead by Example, Listen Aggressively, Communicate Purpose and Meaning, Create a Climate of Trust, Look for Results Not Salutes, Take Calculated Risks, Go Beyond Standard Procedure, Build Up Your People, Generate Unity, Improve Your People's Quality of Life - lykkes det Abrashoff på underholdende og tankevækkende vis at komme rundt om utrolig mange relavente aspekter af ledelse. Bogen er typisk amerikansk på den gode måde, hvilket vil sige kort, pædagogisk og med mange interessante anekdoter. Samt en for os europæere slående mangel på ydmyghed over egne resultater ;-) Følgende er en række af bogens mange rammende udsagn: "We had nowhere to go but up. S...

Der udbydes et hav af lederkurser. Både til den erfarne leder og den ny leder og den kommende leder og ... Mange af disse kurser er sikkert ganske glimrende. Men ledelse kan ikke læres på et kursus. Ledelse handler basalt set om tre ting: Kend dig selv! Du er det stærkeste ledelsesværktøj, du har til rådighed. Kend dine stærke og svage sider. Vær bevidst om dine personlige præferencer, særheder, drømme osv. Vær dig selv! Selvom ledelse i høj grad er situationsbestemt, så får du kun autencitet gennem at være tro mod dig selv. Det betyder også, at du skal acceptere dine svage og mindre flatterende sider. Du må gerne arbejde på at forbedre dig, men du skal have sluttet forlig med dig selv - med hud og hår. Gør det! Brug de rammer du har. Vent ikke på at blive spurgt eller udnævnt. Leder er ikke en titel, det er noget man gør ved at tage ansvar. Så "nemt" er det - og det kan vi så øve os på dagligt! Derudover kan man da helt sikkert have glæde af alle mulige hjælpeværktøjer,...

Ichak Adizes udpeger i sin bog "How To Solve The Mismanagement Crisis" (dansk: "Lederens faldgruber", Børsen 1979), 4 nødvendige roller som ledelsen skal udføre (4 nøgle kvalifikationer): Producentrollen (P) sikrer produktiviteten. Administratorrollen (A) sikrer organisationsstrukturen. Entrepreneur- eller iværksætterrollen (E) sikrer forandring. Integratorrollen (I) sikrer at de menneskelige elementer er på plads. Hver enkelt af disse roller er nødvendig og sammen er de tilstrækkelige til at sikre god ledelse. Adizes beskriver den enkelte persons kvalifikationer, mht. at udføre rollerne, med en tre-trins skala, hvor 0 betegner manglende kvalifikationer, små bogstaver (p, a, e eller i) betegner gennemsnitlige kvalifikationer og versaler (P, A, E eller I) betegner top-kvalifikationer. Det er en vigtig pointe hos Adizes at lærebogslederen (PAEI) ikke eksisterer i virkeligheden, dvs. ingen enkelt person kan udføre alle 4 roller samtidig på et eksellent niveau. Le...