- Under et øget pres søger vi at bevare kontrollen ved at bruge den dominante funktionen mere og mere. Styrken af hjælpefunktionen mindskes derfor, indtil den tilsidst vil være stort set forsvundet.
- Ensidigheden af den dominante funktion hindrer den psykiske selvregulering (hjælpefunktionens balancerende effekt), hvilket bl.a. fører til mindre energi og en defensiv/reaktiv adfærd. Hos de enkelte typer vil ensidigheden typisk kunne give sig udslag som:
- Ensidigt S: Tvangshandlinger og ekstremt fokus på detaljer. Ensidigt Se vil blive temperamentsfuld og selvcentreret (hvor det differentierede Se kan reagere på situationens krav). Ensidigt Si vil blive nøjeregnende og tvangspræget (hvor det differentierede Si vil være metodisk og detaljeorienteret).
- Ensidigt N: Tvangstanker og voldsomt fokus på at forståelse/abstraktioner. Ensidigt Ne vil blive uforudsigeligt og hysterisk (hvor det differentierede Ne er entusiastisk og innovativt). Ensidigt Ni vil blive isoleret og lemfældig (hvor det differentierede Ni vil være uafhængigt og inderlig).
- Ensidigt T: Ekstremt fokus på klarhed samt opvejning af fordele og ulemper. Ensidigt Te vil blive diktatorisk og nedladende (hvor det differentierede Te er beslutsom og effektiv). Ensidigt Ti vil blive fraværende og pedantisk (hvor det differentierede Ti vil være mentalt fokuseret og intellektuel).
- Ensidigt F: Ekstremt fokus på værdier og relationer ("med mig eller imod mig"). Ensidigt Fe vil blive overoptimistisk og sentimental (hvor det differentierede Fe er optimistisk og forstående). Ensidigt Fi vil blive tundhudet og ubeslutsom (hvor det differentierede Fi vil være veltilpas og tydelig mht. rigtigt og forkert).
- Under øget pres vil den dominante funktion til sidst kollapse og den inferiøre funktion tage over.
I konflikter skal man være meget varsom med at kritisere adfærd, der er relateret til den inferiøre funktion. En sådan kritik vil opleves som urimelig (den rammer det blinde punkt) og vil højst sandsynligt aktivere en masse negativ energi. Er man nødt til at kritisere sådan adfærd, kan man forsøge at gøre kritikken mindre alvorlig ved f.eks. at fokusere på udeladelser (ting, der ikke er gjort) i stedet for handlinger. Udeladelser kan lettere forklares ved prioriteringer.
Jeg vil gerne læse Naomi Quenk, f.eks. Was That Really Me?, for at få en endnu bedre forståelse af disse dynamikker.
Udover ovenstående noterede jeg mig også følgende opmærksomhedspunkter:
- Bevidst hukommelse styrkes ved graden af repetion/gentagelse, mens ubevidst hukommelse styrkes ved graden af stimuli/aktivering.
- Johari-vinduets "Blind spot" kan være en god illustration af det ubevidste, som ellers kan være et lidt for "alternativt" begreb for nogle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar