torsdag den 28. januar 2010
Rynker på sjælen - opgaver i sorgen
Der er skrevet masser af kloge og rigtige ord om sorg, herunder om smerten, vreden, tomheden, savnet, minderne etc. Ved siden af alle disse følelser oplever jeg - og formentlig også andre sorgramte - at stå med nogle konkrete ’sorgopgaver’, hvor jeg lige nu gennemlever mindst tre:
1. Forstå virkeligheden
Min krop kan ikke forstå/acceptere, at en så radikal og ultimativ ændring kan finde sted fra den ene dag til den anden. Selvom jeg intellektuelt, filosofisk og religiøst kan ’forstå’ døden, så oplever jeg, at kroppen kæmper imod. De første dage i form af, at verden var surrealistisk: Anne kunne jo ikke forsvinde fra verden uden alt andet, inkl. jordens rotation, også burde stoppe. Senere som en hyppig følelse af at være i en drøm, som jeg snart vil vågne af.
Forståelsesopgaven har fyldt det meste den første tid. Selvom den formentlig senere klinger af til fordel for andre ’sorgopgaver’, så vil den være med mig længe. Jeg talte for nylig med en kvinde, som endnu tog sig i at ville dele en god historie med sin mand, trods han døde for 7 år siden.
Jeg oplever at de bedste redskaber i denne opgave er tårerne, nattens drømme og vreden mod livet/Gud.
2. Forstå mig selv
Jeg er for altid blevet en ’anden’ person. Sorgen vil være en fast del af min bagage: jeg har fået rynker på sjælen. Det er vigtigt for mig, at undersøge, hvilke ændringer af mit selvbillede dette giver anledning til. Desværre ligger svaret vist ikke lige om hjørnet.
3. Opfinde livet på ny
Selvom jeg ikke rigtig orker at tænke på fremtiden, er der masser af spørgsmål, der trænger sig på: Hvilke vaner vil jeg holde fast i? Hvordan skal hjemmet indrettes? Vil jeg blive boende? Jeg skal simpelthen opfinde mit liv på ny, og herunder vælge, hvad jeg vil holde fast i fra mit forrige liv, og hvad jeg vil give slip på.
Påtrængende er forladthedsfølelsen og ensomheden: Hvordan får jeg dækket mit behov for at give og modtage kærlighed, omsorg, anerkendelse, knus/kropskontakt, seksualitet, etc. - når min vigtigste kilde til at vederkvæge denne tørst er tørret ud?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Vi kan sørge over mange ting i livet. Selv har jeg oplevet, da hverdagen kom tilbage efter en stor sorg, stadig at kunne rammes af uretfærdighedsfornemmelse og en lammelse over ikke at kunne vælge at livet skulle have formet sig anderledes. Ikke at kunne komme ud af drømmen og tilbage til det der var. Men jeg oplever også, at det menneske jeg er nu, er et menneske jeg er mere stolt af, end det der var før. For det er at udrette noget, at kunne hjælpe sig selv i gennem sorgen. Og på den måde har jeg lært, at jeg kan stole på mig selv, at jeg er handlekraftig og viljestærk.
Du er godt på vej. Og tillader dig selv at føle. Det er flot synes jeg.
På den måde, ser jeg de "rynker på sjælen", du taler om, som nogle smukke rynker, og en ny del af mig, som jeg er stolt af at have.
Anja
Tak for din livsbekræftende kommentar, den vil jeg tage med mig!
hej Jørgen !
åh jeg blev ked af at læse om din sorg og dit tab....det er hårdt at miste en man elsker højt og deler livet med.....sender dig varme og gode tanker....men ved det er en frygtelig hård tid...
rigtig mange gode tanker fra Anita....
Kære Anita
Tak for gode ord og varme tanker! De luner i en kold tid.
Kh Jørgen
Send en kommentar