Rynker på sjælen - opgaver i sorgen

Der er skrevet masser af kloge og rigtige ord om sorg, herunder om smerten, vreden, tomheden, savnet, minderne etc. Ved siden af alle disse følelser oplever jeg - og formentlig også andre sorgramte - at stå med nogle konkrete ’sorgopgaver’, hvor jeg lige nu gennemlever mindst tre: 1. Forstå virkeligheden Min krop kan ikke forstå/acceptere, at en så radikal og ultimativ ændring kan finde sted fra den ene dag til den anden. Selvom jeg intellektuelt, filosofisk og religiøst kan ’forstå’ døden, så oplever jeg, at kroppen kæmper imod. De første dage i form af, at verden var surrealistisk: Anne kunne jo ikke forsvinde fra verden uden alt andet, inkl. jordens rotation, også burde stoppe. Senere som en hyppig følelse af at være i en drøm, som jeg snart vil vågne af. Forståelsesopgaven har fyldt det meste den første tid. Selvom den formentlig senere klinger af til fordel for andre ’sorgopgaver’, så vil den være med mig længe. Jeg talte for nylig med en kvinde, som endnu tog sig i at ville dele en god historie med sin mand, trods han døde for 7 år siden. Jeg oplever at de bedste redskaber i denne opgave er tårerne, nattens drømme og vreden mod livet/Gud. 2. Forstå mig selv Jeg er for altid blevet en ’anden’ person. Sorgen vil være en fast del af min bagage: jeg har fået rynker på sjælen. Det er vigtigt for mig, at undersøge, hvilke ændringer af mit selvbillede dette giver anledning til. Desværre ligger svaret vist ikke lige om hjørnet. 3. Opfinde livet på ny Selvom jeg ikke rigtig orker at tænke på fremtiden, er der masser af spørgsmål, der trænger sig på: Hvilke vaner vil jeg holde fast i? Hvordan skal hjemmet indrettes? Vil jeg blive boende? Jeg skal simpelthen opfinde mit liv på ny, og herunder vælge, hvad jeg vil holde fast i fra mit forrige liv, og hvad jeg vil give slip på. Påtrængende er forladthedsfølelsen og ensomheden: Hvordan får jeg dækket mit behov for at give og modtage kærlighed, omsorg, anerkendelse, knus/kropskontakt, seksualitet, etc. - når min vigtigste kilde til at vederkvæge denne tørst er tørret ud?

Hjemløs er min længsel

En af årets første dage døde min elskede hustru Anne Arentoft efter kort kamp mod kræften. Jeg har endnu ikke helt fattet at det virkelig er sket.

Undervejs i sygdomsforløbet havde jeg stor glæde af Lars Björklunds vidunderlige "Modet att ingenting göra" (findes også på dansk). Et digt herfra beskriver meget godt mine nuværende følelser:

HEMLÖS Höstens färger går mot grått Din frånvaro finns i varje steg Oavbrutet är du inte här Hemlös är min längtan