Jørgen Toldsted

Vi skal ikke lede længe efter lovprisning af målrettethed både på det personlige og professionelle plan. For nylig læste jeg i en omtale af en ny bog, at den ville hjælpe mig til at "sætte personlige og professionelle mål, der kan gøre dig succesfuld." Ingen tvivl om at målsætning er vigtig - men er det nu også en forudsætning for succes? Jeg kunne mærke en skepsis gnave. En del af den rettede sig mod overbevisningen om, at vi kan påvirke tilværelsen gennem vore valg, men en del af den stillede også spørgsmål ved selve lovprisningen af det målrettede. Jeg gjorde dog ikke mere ved det i den anledning. Tilhængerne af 'mål som vejen til succes' ynder at citere Lewis Carroll , der i "Alice i Eventyrland" lader Alice møde Filurkatten: Så sagde hun "Vil du ikke nok fortælle mig, hvilken vej jeg skal gå for at komme herfra ...?" "Det afhænger jo en del af, hvor du vil hen," sagde katten. "Det er mig temmelig ligegyldigt..."...

At containe  er et vigtigt begreb psykologisk og ledelsesmæssigt. Det oversættes ofte som 'at rumme stærke følelser', og er en evne til at modtage, holde, bearbejde og returnere følelser, som andre har svært ved selv at rumme. Næste spørgsmål bliver så: hvordan gør man det?   Måske kommer vi tættere på noget brugbart, hvis vi oversætter det med 'at kunne rummes af stærke følelser' eller på nudansk. 'at kunne være i dem'. På den måde får vi begrebet flyttet fra 'virke-sfæren' til 'være-sfæren'. Så handler det ikke længere om 'hvordan gøre' men om 'at være' - med det mod det nu engang kræver.