lørdag den 24. november 2007

Strategi

Medarbejdere og ledelse taler ofte forbi hinanden når talen går på strategi. Mange medarbejdere forveksler nemlig strategi med konkrete handlingsplaner. Strategien ligger typisk et abstraktionsniveau højere end medarbejdernes konkrete hverdag, og derfor er det er en af ledelsens store udfordringer at få strategien til at give mening.

En god strategi kan frembringe en ledende og organiserende kraft i organissationen. Den tager udgangspunkt i besvarelsen af to nøglespørgsmål:

  • Hvad står vi for?
  • Hvad står vi i?

I den visionære/drømmende del af strategiarbejdet bør man hele tiden fokusere på: ”hold fast i, hvor godt det ku’ bli’” som Henrik Strube i sin tid skrev og sang. Strategien har typisk en (relativt) statisk del med beskrivelse af vision, mission og værdier (hvad står vi for) samt en dynamisk del med SWOT-analyse (hvad står vi i) samt mål og handlingsplaner: hvordan kommer vi fra, hvor vi er i dag til, hvor vi ønsker at være i fremtiden.

1 kommentar:

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

Hej Jørgen !

Blev rigtig glad da jeg så din henvisning til Henrik Strube...var for en del år siden inde og høre ham spille på "Tante Olga", et spillested vi har i Randers og det var en rigtig god oplevelse...nogle dejlige tekster og musik..og så oplevede jeg ham som en meget personlig og autentisk musiker/menneske og god til at fortælle, og det kan jeg læse via dit link, at det også er en dimension han arbejder med....Jeg blev så glad for hans sange at jeg købte en Cd "Blå himmel over byen"...som jeg ofte vælger at sætte på....skønne sange..

Venlige tanker Fra Anita fra Randers