Jørgen Toldsted

I onsdags var dagens tekst på min innovationskalender (fra Designit ): "Do one new thing a day that you have not done before." Det lyder jo ganske fornuftigt - indtil man begynder at tænke nærmere over det! Formålet med forslaget er formentlig at vække os af den sløvhed, vi går rundt i, når vi gentager os selv. Men er der egentlig så mange gentagelser? Havde Heraklit ikke fat i en vigtig pointe omkring, at vi ikke kan bade i den samme flod to gange? Gentagelsen er en illusion. I mange tilfælde en nyttig illusion, da den sparer os for en masse overvejelser, når forskellen på denne gang og sidste gang er ubetydelig. Så kan vi spare mental energi og multitaske/automatisere. I andre tilfælde er det en farlig illusion, hvor vi fuldstændig overser det nye fordi vi 'downloader' vores erfaring, vaner og tankemønstre på den nye situation. Vi cykler baglæns ind i fremtiden. Men i så fald giver kalenderteksten mindre mening. Et mere nyttigt og udfordrende råd kunne i sted...

Jeg har tidligere under parolerne: Kend dig selv! Vær dig selv! Gør det! blogget om essensen i ledelse: Verdens korteste lederkursus . Forleden så jeg på  mannaz at Rasmus Ankersen er inde på det præcist samme med, hvad han kalder verdens bedste ledelsesråd: "Lederen skal være sig selv og vise sig selv. Det kræver, at lederen kender sig selv, og ved, hvad han eller hun er god og dårlig til. Og så skal lederen være tilgængelig og have en naturlig og oprigtig interesse for sine medarbejdere. Man kan kun blive udnævnt til chef - ikke til leder."

I dag er det et år siden min Anne døde. Hvor kan der dog ske meget på et enkelt år. Den første tid var forfærdelig. Alt var gråt og trist. Farverne var forsvundet fra verden. Tak til alle de mange venner, familiemedlemmer, sygehuspersonale m.fl. der holdt modet oppe med venlige ord, kærlige knus, klap på skulderen, besøg, middagsinvitationer, blomster, kager, telefonopringninger, sms’er, breve, mails, hilsner på facebook osv. Det betød alt, også selvom jeg ikke altid havde overskud til at svare tilbage! Jeg kunne leve flere dage på et varmt knus. En særlig stor tak til sognepræst Anne Boye , der bisatte Anne. Hun var (og er) rigtig god at tale med. I det hele taget var det dejligt at komme i kirken og lade tårerne stille trille. Jeg følte mig på en balancegang mellem katharsis og kollaps. En dag læste, græd og glædede jeg mig over vore gamle kærlighedsbreve. Hvor frigør kærligheden dog mange kreative kræfter! Smerten ved minderne føltes på en gang 'rensende' og som en ham...

Der er skrevet masser af kloge og rigtige ord om sorg, herunder om smerten, vreden, tomheden, savnet, minderne etc. Ved siden af alle disse følelser oplever jeg - og formentlig også andre sorgramte - at stå med nogle konkrete ’sorgopgaver’, hvor jeg lige nu gennemlever mindst tre: 1. Forstå virkeligheden Min krop kan ikke forstå/acceptere, at en så radikal og ultimativ ændring kan finde sted fra den ene dag til den anden. Selvom jeg intellektuelt, filosofisk og religiøst kan ’forstå’ døden, så oplever jeg, at kroppen kæmper imod. De første dage i form af, at verden var surrealistisk: Anne kunne jo ikke forsvinde fra verden uden alt andet, inkl. jordens rotation, også burde stoppe. Senere som en hyppig følelse af at være i en drøm, som jeg snart vil vågne af. Forståelsesopgaven har fyldt det meste den første tid. Selvom den formentlig senere klinger af til fordel for andre ’sorgopgaver’, så vil den være med mig længe. Jeg talte for nylig med en kvinde, som endnu tog sig i at ville del...

En af årets første dage døde min elskede hustru Anne Arentoft efter kort kamp mod kræften. Jeg har endnu ikke helt fattet at det virkelig er sket. Undervejs i sygdomsforløbet havde jeg stor glæde af Lars Björklund s vidunderlige " Modet att ingenting göra " (findes også på dansk ). Et digt herfra beskriver meget godt mine nuværende følelser: HEMLÖS Höstens färger går mot grått Din frånvaro finns i varje steg Oavbrutet är du inte här Hemlös är min längtan

Udfordringerne ved ledelse af primadonnaer (primadonnabegrebet er uddybet i en tidligere blog ) er de klassiske (motivation, fastholdelse, retningsgivning, samarbejde, udvikling, etc.), men de er større end normalt. Der er derfor behov for en betydelig ledelsesindsats og et stort omfang af opmærksomhed rettet mod både primadonnaen selv, men også den øvrige organisation. Man skal ville mulighederne, så man orker udfordringerne. Formel autoritet har ringe effekt og trusler, kæft, trit og retning virker slet ikke. Men, der er en række værktøjer, som er centrale (med inspiration fra Lars Goldsmidt , ”Ledelse af primadonnaer ” i ” Hvor svært kan det være? – dilemmaer i videnledelse ”, 2005.): Faglige argumenter Udfordrende mål Konflikthåndtering Personligt eksempel Italesættelse og respekt Faglighed Lars Goldsmit skriver direkte: ”Fagligheden er ofte det eneste hul gennem primadonnaens kommunikations-filtre.” Det er en stor udfordring for ledere med anden faglig baggrund. Udfordrende...

Hvad kendetegner en primadonna? Vi kender alle primadonnabegrebet fra kunstens verden, og også det afledte begreb primadonnanykker. For nogle år siden blev primadonnabegrebet introduceret i ledelsesverdenen. Et citat fra dengang er: ”Der bliver stadig flere primadonnaer, og de bliver stadig vigtigere for virksomhederne. Flere og flere almindelige medarbejdere får primadonnatræk.” Lars Goldsmidt , ”Ledelse af primadonnaer ” i ” Hvor svært kan det være? – dilemmaer i videnledelse ”, 2005. Men, hvad dækker primadonnabegrebet over? Det vil jeg se lidt på i denne blog. Senere vil se på, hvad ledelse af primadonnaen kræver. Slår man op på Wikipedia får man følgende kendetegn: Egoistisk, urimelig, irritabel, høje tanker om sig selv, temperamentsfuld, forfængelig, selvoptaget, selvhøjtidelig, forventer at andre gør hende tjenester, tåler ikke kritik. Angela Gheorghiu er en ægte nutidig primadonna. Slår man op på hendes hjemmeside er det første man læser: ”the world’s most glamorous op...