Opslag

Viser opslag fra november, 2007

Kernekompetence

Mogens Stiller Kjärgaard har provokerende sagt, at hvis man ikke spørger sig selv om, hvad man er bedst til, så begår man en stor fejltagelse. Han præciserer, at spørgsmålet ikke går på, hvad man er god til, men netop hvad man er allerbedst eller suveræn til, og derefter hvad man vil med det. Svaret bør være så præcist som muligt, generaliseringer som ”noget med mennesker” dur ikke. Ifølge Mogens Stiller Kjärgaard kendetegnes det, vi er bedst til, bl.a. ved, at det falder os naturligt, og vi aldrig bliver trætte eller stressede når vi gør det. Derimod glemmer vi ind i mellem tid og sted. I et interview i Jyllandsposten februar 2003 siger han selv: ”Jeg stillede mig selv et enkelt spørgsmål: Hvad fanden er det egentlig, du kan? De fleste mennesker er meget gode til mange ting. Jeg er f.eks. fremragende i et køkken og kan få en kok til at løfte et øjenbryn, når jeg virkelig koncentrerer mig. Men jeg er ikke bedst i et køkken. Så hvad er jeg bedst til?” Under mine egne overvejelser ...

Strategi

Medarbejdere og ledelse taler ofte forbi hinanden når talen går på strategi. Mange medarbejdere forveksler nemlig strategi med konkrete handlingsplaner. Strategien ligger typisk et abstraktionsniveau højere end medarbejdernes konkrete hverdag, og derfor er det er en af ledelsens store udfordringer at få strategien til at give mening. En god strategi kan frembringe en ledende og organiserende kraft i organissationen. Den tager udgangspunkt i besvarelsen af to nøglespørgsmål: Hvad står vi for? Hvad står vi i? I den visionære/drømmende del af strategiarbejdet bør man hele tiden fokusere på: ” hold fast i, hvor godt det ku’ bli’ ” som Henrik Strube i sin tid skrev og sang. Strategien har typisk en (relativt) statisk del med beskrivelse af vision, mission og værdier (hvad står vi for) samt en dynamisk del med SWOT-analyse (hvad står vi i) samt mål og handlingsplaner: hvordan kommer vi fra, hvor vi er i dag til, hvor vi ønsker at være i fremtiden.

Test din evne til at læse andres følelser

Denne test fra Aspergers Ressource Center blev brugt i DR 's Den lille forskel til at teste forskellen på tilfældigt udvalgte mænd og kvinders empatiske evner. Nu er der formentlig flere følelsesmæssige intelligenser involveret i empati end evnen til at vurdere visuelle input, men testen er dog mere interessant end noget andet jeg endnu har set på dette område. Normalområdet er så vidt jeg husker fra udsendelsen omkring 22-28 rigtige svar ud af de 36 eksempler. Genvej til testen: http://www.aspergers.dk/ressourcer/systtest/eyes/dan/eyesstart.php

Potentielle problemer ved (for) små grupper/team

Henrik Pohl udtalte en gang på et kursus i IDA , at man skal være påpasselig med organisatoriske enheder og grupper med færre end 5 medlemmer, idet disse ofte opbyggede en struktur baseret på familiens magtstrukturer - med en far og en mor og 1-2 (uvorne) unger!

Kan vi gøre det (et trin) bedre?

Nedenstående tanker opstod inspireret af Otto Scharmers U-proces og Nick Hækkerup s tanker om den offentlige forvaltnings vej fra regelstyring til netværksstyring. På trin 1 (Reaktivt), tages der udgangspunkt i "Mig" - dvs. mit subjektive syn på verden (set fra mit ståsted). På individniveau forholder man sig til omverdenen ved "downloading" af eget verdenssyn og fortolkningsramme. På gruppeniveau forholder man sig høfligt til hinanden og følger gruppens regler. På institutionsniveau er idealet en effektiv bureaukratisk forvaltning, hvor man taler om klienter og ansatte. På samfundsniveau har man centralplanlægning og regelstyring - den traditionelle velfærdsstat. På trin 2 (Åbent sind), tages der udgangspunkt i "Den" eller "Det" - dvs. et objektivt syn på verden (set fra et "neutralt" ståsted). På individniveau forholder man sig til omverdenen faktuelt og observerende. På gruppeniveau forholder man sig kontakt til hinanden og sætt...

At modtage og håndtere kritik

Der er næppe noget menneske, der kan lide at modtage kritik. Heldigvis kan de fleste indse det fornuftige i at lytte til konstruktiv kritik. Som leder er det nødvendigt at have en vis robusthed overfor kritik. En sådan robusthed kommer bla. gennem selvværd og selvtillid. Men selv de mest robuste kan ind i mellem have svært ved at håndere kritik. Jeg har to modeller, som jeg prøver at huske på når jeg er i "den varme stol": Skrivebordsmodellen : Når kritik kommer ind i ”indbakken” bør den ikke ligge for længe. Der bør rimelig hurtigt tages beslutning om, hvorvidt kritikken skal i ”papirkurven” (hvorfra den i sjældne tilfælde genfindes) eller på ”skrivebordet” (hvor den vil indgå i det daglige arbejde). Uanset hvilken løsning der vælges, bør der sendes et feedback til ”udbakken”. Allerede når kritikken modtages kan det evt. aftales, hvordan dette feedback skal gives. Det kritiske i dialogen med andre er netop feedbacken. Det giver næppe problemer at tage en kritik til si...

Bestyrelser bliver mere aktive

Ingeniøren havde i fredags en spændende artikel med overskriften "Aktive bestyrelser giver direktørerne overarbejde". P ointen i artiklen er, at bestyrelserne er blevet mere involveret i virksomhedernes dagligdag (f.eks. også omkring HR) og i det hele taget har fået mere indflydelse - og som en følge af dette stiller større krav til virksomhedernes direktion omkring forberedelse, dokumentation og afrapportering. Hele artiklen kan læses her .

Virksomheder og medarbejdere ud af intim-sfæren?

I de senere år er virksomheder og deres ansatte blevet mere og mere intimt forbundet. Dette er oprindelig sket på virksomhedernes foranledning via medarbejderudviklingssamtaler, værdibaseret ledelse osv., der kan forsøgte at gøre arbejdet til et kald. Ole Fogh Kirkeby kalder ganske rammende disse værktøjer for intim-teknologier. Titlen på Jesper Kundes bog fra 2002 " Corporate religion " siger det meste om denne udvikling (jeg må indrømme, at jeg aldrig har læst selve bogen, men titlen er god). Medarbejderne blev hurtigt interesserede i udviklingen og et stigende antal begyndte at se arbejdspladsen som den vigtigste skueplads for deres egen selvrealisering. Begge parter har altså haft interesse i denne udvikling, men mange har alligevel spændt ventet på, hvornår det blev for meget og medarbejderne begyndte at sige fra. Nu viser det sig, at det måske er virksomhederne, der bliver de første til at sige fra! Således citerer Berlingske Tidende tirsdag d. 6. november 200...

Lederen som fagperson

En del af det at modnes som leder er at erkende, at man ikke længere er fagperson. Men samtidig må man ikke overse, at der er et grundlæggende behov for faglig ledelse. Det understøttes af Vice President hos Microsoft, Klaus Holse Andersen : ”Som leder af en teknisk orienteret organisation er det et krav, at man har teknisk indsigt og kan formulere den teknologiske vision. For den tekniske medarbejder står den teknologiske vision altid øverst – også oven over den forretningsmæssige.” Citatet er fundet i DIEU s undersøgelse Ingeniøren i Praksis 2005 .

Mit yndlingsted

Billede
Dong ding dong. Toget til Hamborg afgår fra spor 6 om få minutter. Københavns hovedbanegård mandag aften efter et arrangement i Europabevægelsen om "Øl og Europa". Pludselig får jeg udlængsel. En ubændig lyst til at springe på toget til Venezia eller Schweiz. Mit yndlingsted, ligger i den schweiziske by Sion ( Wallis ). Hvis man går op til borgruinen Tourbillon, og derfra ud i den lille "have" (ses til højre i billedet), så er man det dejligste sted jeg nogensinde har været. Jeg har været der fysisk 3 gange, så det er ikke bare en døgnflue. Jeg tager tit dertil i tankerne, hvis jeg har brugt for at samle kræfter og/eller slappe af. Også denne gang måtte jeg nøjes med den indre rejse - men det var nu heller ikke så ringe.

Adizes lederroller

Ichak Adizes udpeger i sin bog "How To Solve The Mismanagement Crisis" (dansk: "Lederens faldgruber", Børsen 1979), 4 nødvendige roller som ledelsen skal udføre (4 nøgle kvalifikationer): Producentrollen (P) sikrer produktiviteten. Administratorrollen (A) sikrer organisationsstrukturen. Entrepreneur- eller iværksætterrollen (E) sikrer forandring. Integratorrollen (I) sikrer at de menneskelige elementer er på plads. Hver enkelt af disse roller er nødvendig og sammen er de tilstrækkelige til at sikre god ledelse. Adizes beskriver den enkelte persons kvalifikationer, mht. at udføre rollerne, med en tre-trins skala, hvor 0 betegner manglende kvalifikationer, små bogstaver (p, a, e eller i) betegner gennemsnitlige kvalifikationer og versaler (P, A, E eller I) betegner top-kvalifikationer. Det er en vigtig pointe hos Adizes at lærebogslederen (PAEI) ikke eksisterer i virkeligheden, dvs. ingen enkelt person kan udføre alle 4 roller samtidig på et eksellent niveau. Le...

Plaxo Pulse

I min indbakke i outlook har jeg på det seneste fået invitationer til Plaxos nyeste påfund Pulse . Som den høflige og nysgerrige mand jeg er, har jeg accepteret nogle af invitationerne, og har nu også selv en meget beskeden profil . Men jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal bruge den til, og jeg orker ikke at skulle lave (og senere opdatere) endnu en detaljeret profil. Mine tidligere erfaringer med Plaxo har ikke været positive. Jeg husker endnu irritationen, da det det gik op for mig, at pointen tilsyneladende var at jeg skulle bruge min tid på at opdatere andres adressekartotek. Og jeg har hørt om mange, som uforvarende er kommet til at "spamme" deres adressekartotek gemmen Plaxo. Det giver en vis skepsis overfor deres nyeste tiltag. Dertil kommer, at jeg, som tidligere skrevet, er meget glad for LinkedIn. Og jeg ser ikke megen fidus i at skulle til at opdatere min profil endnu et sted. På den anden side kan jeg ikke lade være med at være lidt nysgerrig: Hvad er årsagen t...

Tag-sky

Så lykkedes det mig også at installere en tagcloud på min blog. Jeg har brugt technoratis widget , og det første døgn kunne jeg simpelthen ikke få det til at fungere. Jeg kunne dog se inde på technorati, at jeg ikke var den eneste med det problem. Og pludselig fungerede det. Jeg er lidt stolt :-)

Registrering i BlogSøgemaskiner

Så har jeg fået registreret min blog i en masse blog-søgemaskiner: technorati , blogZ.dk , overskrift.dk , blogbot , icerocket og bloglines .

Tæller installeret

Så har jeg fået installeret en tæller, der tæller antallet af unikke besøgende på min blog. Tredie gang viste sig at være lykkens gang. Første sted jeg besøgte, krævede html-programmering, så det turde jeg ikke binde an med. Andet sted jeg besøgte, havde jeg ikke mulighed for at begrænse tælleren til unikke besøgende. Men så fandt jeg endelig over StatCounter , hvor jeg både kunne vælge mellem flere designs (jeg valgte den enkle tekstløsning) og selv kunne definere unikke besøgende (herunder udelukke mine egne IP-adresser, så de ikke tæller med).

LinkedIn - hvad jeg bruger det til

Jeg er blevet vældig glad for netværket LinkedIn , hvor jeg nu i et par år haft en profil . Jeg blev oprindelig gjort opmærksom på LinkedIn af Lise Juel Jørgensen . Jeg bruger primært LinkedIn til at holde kontakt med tidligere kolleger, forretningsforbindelser osv. Gennem en forbindelse på LinkedIn er det lettere senere at komme i kontakt, fordi jeg har adgang til opdaterede kontaktoplysninger - og fordi jeg ikke glemmer deres eksistens :-) Det er også lettere at udnytte kontakten, i det tilfælde at jeg skulle have brug for det, når vi ved at forbinde os allerede har accepteret at vi kan kontakte hinanden. Jeg har endnu ikke brugt LinkedIn til at opspore nye kontakter gennem netværkets netværk, men det er selvfølgelig hér netværket har sin allerstørste force. Hvis jeg f.eks. overvejede at søge job kan jeg via LinkedIn relativt hurtigt finde frem til relevante kontakter indenfor den pågældende branche, land og/eller virksomhed. Hvis man vil læse mere om LinkedIn, og hvordan man kan...

Helheder og dele: En del er et sted, hvor helheden er tilstede

I min ungdom var det moderne at efterspørge en holistisk tankegang. Dette blev oftest udtrykt ved et angreb på den reduktionistiske videnskabsteori og -praksis. Filosofiens slagord var: ”Helheden er mere end summen af enkeltdele (The whole is more than the sum of its parts).” Dette slagord er dog mere begrænsende end oplysende. Det fremhæver ”urimeligt” helheden på delenes bekostning. Jeg har i stedet fundet inspiration i udsagnet: ”En del er et sted, hvor helheden er tilstede (A part is a place for the presencing of the whole).” Jeg har fundet udsagnet i den charmerende og tankevækkende bog Presence af Peter Senge, Otto Scharmer, Joseph Jaworski og Betty Sue Flowers. Dette udsagn gør op med det mekanistiske verdenssyn uden at gøre det til en ”kamp” mellem helheder og dele. En hypotese er, at dette udsagn har fuld gyldighed for levende organismer, og at det derfor kan danne en nødvendig, men ikke tilstrækkelig (jf. hologrammet) forudsætning for tilstedeværelse af liv?! Denne hypote...

Min første blog!

I går var jeg til et arrangement i IDA , hvor Abelone Glahn bl.a. introducerede os til blogging. Det gav det sidste afgørende skub, og i dag er jeg så i gang! Hvad vil jeg så med bloggen? Vil jeg orke at holde den opdateret? Tja, det må tiden jo nok vise, men jeg forestiller mig, at den kan blive et sted for undren og ideer. En opsamlingsplads for dagligdagens guldkorn. Lige nu er jeg i hvertfald fuld af begejstring og har masser af ideer til kommende indlæg.