lørdag den 10. november 2007

Plaxo Pulse

I min indbakke i outlook har jeg på det seneste fået invitationer til Plaxos nyeste påfund Pulse. Som den høflige og nysgerrige mand jeg er, har jeg accepteret nogle af invitationerne, og har nu også selv en meget beskeden profil. Men jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal bruge den til, og jeg orker ikke at skulle lave (og senere opdatere) endnu en detaljeret profil. Mine tidligere erfaringer med Plaxo har ikke været positive. Jeg husker endnu irritationen, da det det gik op for mig, at pointen tilsyneladende var at jeg skulle bruge min tid på at opdatere andres adressekartotek. Og jeg har hørt om mange, som uforvarende er kommet til at "spamme" deres adressekartotek gemmen Plaxo. Det giver en vis skepsis overfor deres nyeste tiltag. Dertil kommer, at jeg, som tidligere skrevet, er meget glad for LinkedIn. Og jeg ser ikke megen fidus i at skulle til at opdatere min profil endnu et sted. På den anden side kan jeg ikke lade være med at være lidt nysgerrig: Hvad er årsagen til at så mange tilsyneladende har kastet sig over det. Er det bare nyhedens interesse, eller jeg har overset nogle nyttige og smarte funktionaliteter?

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Jørgen.
Faldt over din blog fra Google, hvor jeg søgte på Plaxo Pulse.
jeg har efterhånden også fået en del invitationer, men er måske ikke så høflig og nysgerrig som du er. :-), så jeg har ignoreret dem indtil nu.
Jeg deler din undren over folks interesse for dette "nye produkt" og hvilke funktionaliteter, det giver vi bare må have.
Det sociale aspekt Plaxo nu tilbyder minder i høj grad om FaceBook.
Jeg har set en Facebook-brugers "fornøjelser":
- Et utal af sjove quizsessioner, hvor man efterfølgende kan se hvordan ens venner har klaret samme quiz.
- Sæt tillægsord på dine venner "hvilket af disse ord beskriver bedst..."
Jeg må erkende at jeg finder det ret useriøst og en effektiv måde at spilde tiden på.
Fra en af mine norske kollegaer modtog jeg for noget tid siden denne artikel, der beskriver lidt om oplevelserne med Facebook: http://www.itavisen.no/php/art.php?id=381275
En chef i Nokia mener der er fremtidens kommunikationsform og at E-mails uddør: http://www.crn.dk/index.php/news/show/id=26292
I realiteten er det blot (ENDNU) et værktøj og brugeren, der afgør om det løser en nødvendig (eller sjov) opgave?
Men som et seriøst kontaktkartotek for tidligere kollegaer, forretningskontakter m.v. vil jeg klart foretrække LinkedIn - også selvom man nu kan sætte et billede af sig selv ind på sin profil :-)

mvh.

Vagn Køhler

Jørgen Toldsted sagde ...

Hej Vagn
Tak for interessante links. Vedr. Facebook så kender jeg flere, der efter den seneste tids negative omtale har udmeldt sig igen.
Jeg har hørt om mange virksomheder, hvor man er bekymrede for de ansattes tidsforbrug på social-networks. Den bekymring kan jeg sagtens forstå, men jeg mener løsningen må være ledelse - og ikke begrænsning af adgang. Virksomhederne skal ikke undervurdere at det faktisk kan være nyttig branding af virksomheden, at den ansatte er aktive på socia--networks, blogs osv.
Jeg har hørt andre sige at e-mails er "so last year" - men også at flere og flere begynder at bruge mobilen til e-mails. Mon ikke e-mails består som et (af flere) vigtigt kommunikationsredskab min tid ud?