mandag den 26. november 2007

Kernekompetence

Mogens Stiller Kjärgaard har provokerende sagt, at hvis man ikke spørger sig selv om, hvad man er bedst til, så begår man en stor fejltagelse. Han præciserer, at spørgsmålet ikke går på, hvad man er god til, men netop hvad man er allerbedst eller suveræn til, og derefter hvad man vil med det. Svaret bør være så præcist som muligt, generaliseringer som ”noget med mennesker” dur ikke. Ifølge Mogens Stiller Kjärgaard kendetegnes det, vi er bedst til, bl.a. ved, at det falder os naturligt, og vi aldrig bliver trætte eller stressede når vi gør det. Derimod glemmer vi ind i mellem tid og sted. I et interview i Jyllandsposten februar 2003 siger han selv:
”Jeg stillede mig selv et enkelt spørgsmål: Hvad fanden er det egentlig, du kan? De fleste mennesker er meget gode til mange ting. Jeg er f.eks. fremragende i et køkken og kan få en kok til at løfte et øjenbryn, når jeg virkelig koncentrerer mig. Men jeg er ikke bedst i et køkken. Så hvad er jeg bedst til?”
Under mine egne overvejelser er jeg dog stødt på et metodisk problem: Man ved ikke nødvendigvis, hvad man er bedst til, før man har prøvet en masse forskelligt. Hvis man ikke holder sig det for øje, så bliver øvelsen blot en afspejling af, hvad man hidtil har beskæftiget sig med. Og en sådan erkendelse kan meget let lede til en prognose i stedet for en vision. En anden pointe er, at der ofte skal megen disciplin og øvelse til før man bliver suveræn til noget. Hvis man kun beskæftiger sig med det, man pt. er bedst til, så opdager man måske aldrig sit virkelige potentiale. Med disse erkendelser skrevet bag øret er der dog næppe tvivl om, at øvelsen er nyttig - men svær. Indtil videre hælder jeg til, at min egen kernekompetence er at forstå og skabe mening i komplicerede sammenhænge.

Ingen kommentarer: